28. sep. 2011

HandicapRet - overblik/indblik

Pris afhentet: 200 kr. incl. moms. Bestil bøger via e-mail og betal via netbank - så har du bogen/bøgerne i løbet af nogle få dage sammen med faktura/kvittering for betaling. Regn selv prisen ud :

1 bog:  250 kr. incl. moms og forsendelse.
2 bøger: 470 kr. incl. moms og forsendelse.
3 bøger: 700 kr. incl. moms og forsendelse.
4 bøger: 900 kr. incl. moms og forsendelse.
5 bøger: 1100 kr. incl. moms og forsendelse.
Over 5 bøger: 200 kr. x antal - forsendelse er gratis.

Salg til kommuner m.v.: Husk at anføre EAN-nr. ved bestillingen.
Salg til private: Bogen sælges kun mod forudbetaling til private: Indsæt beløbet i Nordea på reg. nr. 9255 kt. 8970900579. Husk navn på betaling.
Send din bogbestilling til: erikjapp@gmail.com

ISBN: 978-87-91165-04-7
Udgiver: Forlaget Kolibri v. Erik Jappe, Spangsbjerg Park 40, 8800 Viborg. CVR: 15687835

NB: Bogen kan ikke købes i boghandlen.

Bogens indhold (172 sider i A4-format):

Indhold
Indledning

Generelle emner

Handicappolitiske principper
Inddragelse af konventioner
Afgørelser om tilbud efter serviceloven
Tidspunkt for iværksættelse af indsats
Indrettelseshensyn og berettigede forventninger
Begunstigende forvaltningsakt og tilbagekaldelse
Løbende ydelser
Opfølgning
Ændring af ydelse
Frakendelse af ydelse
Flytning til ny kommune
Garantiforskrifter og ugyldighedsgrunde
Manglende eller forkert vejledning
Forældelsesfrist
Om kan og skal-bestemmelser
Kvalitetsstandard og serviceniveau
Efterprøvelse i klagesager
Opsættende virkning

Overblik/indblik - børneområdet

Overblik: § 11 - rådgivning, behandling, familievejledning m.v.
Indblik: § 11
1: Hvad kan det betyde, hvis kommunen tilsidesætter sin pligt til at yde familieorienteret rådgivning?
2: Kan der ydes hjælp til længerevarende behandlingsforløb efter § 11, stk. 4?

Overblik: § 32/§ 36 - særlige dagtilbud og hjemmetræning
Indblik 1: § 32
1: Hvilken betydning har det for egenbetalingen i et særligt dagtilbud, at forældrene også har et pasningsbehov?
2: Kan der ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning af et barn, hvor undervisningen sker i kombination med hjemmetræning?

Overblik: § 41 - merudgiftsydelse
Indblik: § 41
1: Skal merudgifter til børn med handicap sandsynliggøres eller dokumenteres?
2: Hvad dækker begrebet “nødvendige merudgifter” over?
3: Kan der ydes hjælp til dækning merudgifter til et barn, når medicin eller behandling gør barnet velfungerende?

Overblik: § 42/§ 43 - tabt arbejdsfortjeneste m.v.
Indblik: § 42
1: Er tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 en løbende ydelse, der som hovedregel ikke kan tidsbegrænses?
2: Har forældre, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, ret til en afviklingsperiode på 3 måneder, efter at betingelserne for at modtage ydelsen ikke længere er opfyldte?
3: I hvilket omfang skal enkeltdage til kontroller og behandling indgå ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste?

Overblik: § 44 - hjælp i hjemmet, træning m.v.
Indblik: § 44
1: Kan der efter § 44, jf. § 86, stk. 2 ydes hjælp til sansemotorisk træning, der udvikler barnets funktionsniveau?

Overblik: § 45 - ledsagelse
Indblik: § 45
1: Kan ledsagerordningen for unge anvendes som redskab til at selvstændiggøre dem og integrere dem i samfundet?

Overblik: § 52 - hjælpeforanstaltninger
Indblik: § 52
1: Kan forældre til et barn med et handicap opkræves betaling, når barnet opfylder betingelserne for at blive anbragt på døgninstitution?
2: Skal der ved udmåling af antal aflastningsdøgn til et 15-årigt multihandicappet barn  ses bort fra den øvrige hjælp, som kommunen stiller til rådighed for pasning af det handicappede barn i hjemmet?
3: Hvornår er aflastning af et sådant omfang, at det skal bevilges efter reglerne om anbringelse uden for hjemmet?

Overblik: § 52 a - økonomisk støtte
Indblik: § 52 a
1: Kan der ydes hjælp til efterskoleophold efter § 52 a, eller skal hjælpen bevilges efter  anbringelsesbestemmelsen?
2: Kan der efter § 52 a, stk.1, nr. 4 ydes økonomisk støtte, når der i forvejen er en stabil kontakt mellem forældremyndighedsindehaveren og det anbragte barn?

Overblik: § 140 - handleplan

Overblik/indblik - overgang

Overblik over nogle problemstillinger ved overgangen
Indblik: Overgange
1: Skal der bevilges førtidspension fra det fyldte 18. år, når det er åbentbart, at den unge ingen erhvervsevne har, og sagsbehandlingen trækker ud?
2: Hvornår skal der udarbejdes overgangshandleplaner?
3: Kan en kommune afslå at bevilge efterværn til en ung, fordi den unge formentlig også har behov for støtte efter det fyldte 23. år?
4: Hvilke forskelle er der mellem merudgiftsydelse til børn efter § 41 og merudgiftsydelse til voksne efter § 100?

Overblik/indblik - voksenområdet

Overblik: § 12 - specialrådgivning og opsøgende arbejde
Indblik: § 12
1: Gælder pligten til opsøgende arbejde også i forhold til f.eks. voksne med ADHD?

Overblik: § 83 m.fl. - personlig hjælp og pleje m.v.
Indblik: § 83
1: Skal der først søges om hjælp til rengøring m.v. efter § 83, før det kan komme på tale at yde hjælpen efter andre bestemmelser?
2: Har det betydning for muligheden for at få hjælp til rengøring og indkøb efter § 83, at der er bevilget ledsagerordning efter § 97?
3: Er forældre med et handicap berettigede til at modtage hjemmehjælp efter § 83 til at klare opgaver i forhold til deres børn?
4: Hører hjælp til betjening af et sexualhjælpemiddel under § 83?

Overblik: § 84 - afløsning og aflastning
Indblik: § 84
1: Har en familie med en stærkt handicappet hjemmeboende ung mand frit valg mellem aflastning og afløsning?
2: Kan en kommune nøjes med at bevilge aflastning til en hjemmeboende voksen med nedsat funktionsevne, der ikke har nære pårørende, som tilkendegiver at ville passe vedkommende?

Overblik: § 85 - socialpædagogisk bistand og støtte
Indblik: § 85
1: Kan en borger selv bestemme, hvem der skal ansættes som bostøtte?
2: Kan der samtidigt ydes støtte efter § 85 og § 97 til ledsagelse til behandlinger og deltagelse i interessebetonede aktiviteter?
3: Kan en borger få bevilget hjælp efter § 85, når borgeren har ophold i en beskyttet bolig beliggende ved et plejehjem og kan hjælpen ydes i form af en fast og kontinuerlig støtteperson?

Overblik: § 86 - genoptræning og vedligeholdelsestræning
Indblik: § 86
1: Har personer, der selv har mulighed for at træne sig op uden behov for individuel instruktion, ret til til hjælp efter § 86?

Overblik: § 95 - BPA

Overblik: § 96 - BPA
Indblik: § 96
1: Hvordan udmåles antal timer til BPA-ordning efter servicelovens § 96?
2: Kan kommunen kombinere en BPA-ordning med andre hjælpeforanstaltninger, som eks. praktisk/personlig hjælp, omsorg og pleje, når borgeren ikke selv ønsker det?

Overblik: § 97 - ledsagerordning
Indblik: § 97
1: Kan en borger få en ledsagerordning efter servicelovens § 97, hvis han ikke verbalt kan kommunikere med sin ledsager?
2: Kan der ydes hjælp til dækning af udgifter i forbindelse med ledsagerordning?

Overblik: § 98 - særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde

Overblik: § 99 - støtte- og kontaktperson
Indblik: § 99
1: Kan en borger have ophold i et botilbud og alligevel være berettiget til en støtte- og kontaktperson?
2: Afgrænsning af målgruppen og om muligheden for at benytte øvrige tilbud kan medføre, at en person ikke længere er berettiget til hjælpen

Overblik: § 100 - merudgiftsydelse
Indblik: § 100
1: Skal invaliditetsydelsen indgå ved beregningen af en borgers tilskud til
nødvendige merudgifter?
2: Skal en borger kunne dokumentere sine merudgifter efter § 100?
3: Kan en ansøger med en lårbensprotese være omfattet af § 100?
4: Kan udgifter til lægeordineret medicin til afhjælpning af rejsningsbesvær være en nødvendig merudgift?
5: Er udgifter til medicin ikke en behandlingsudgift (medicinsk behandling)?
6: Hvordan kan beregningen af og opfølgningen på en merudgiftsydelse foregå så enkelt som muligt?
7: Kan der ydes hjælp til dækning af ekstra varme efter § 100?

Overblik: § 102 - behandling
Indblik: § 102
1: Hvornår kan en borger få hjælp til behandling efter § 102?

Overblik: § 103 - beskyttet beskæftigelse
Indblik: § 103
1: Har en beboer i et botilbud krav på ansættelsesbevis i forbindelse med sin beskæftigelse på et af botilbudets værksteder?
2: Hvad siger FN’s handicapkonvention om retten til beskæftigelse?

Overblik: § 104 - aktivitets- og samværstilbud
Indblik: § 104
1: Har en kommune ret til at nedsætte en mands aktivitets- og samværstilbud fra 100% til 60%?

Overblik: § 107 - midlertidige botilbud
Indblik: § 107
1: Kan en borger selv vælge, hvilket § 107-botilbud han ønsker at bo i?
2: Problemstillinger i forbindelse med en kommunes ønske om at spare på udgifterne til aflastning på § 107-botilbud over for en hjemmeboende voksen med handicap

Overblik: § 108 - længerevarende botilbud
Indblik: § 108
1: Har en person, der opfylder betingelserne for botilbud efter § 108, ret til et botilbud i en anden kommune?
2: Har en person, der afviser et tilbudt botilbud efter § 108, fortsat ret til et botilbud?

Overblik: § 117 - støtte til individuel befordring

Overblik: § 141 - handleplaner

Overblik/indblik - fælles for børn og voksne

Overblik: § 13 - VISO

Overblik: § 14 - Tilbudsportalen

Overblik: § 15 - DUKH

Overblik: § 112 - hjælpemidler
Indblik 1: § 112
1: Er en handicap-tandemcykel eller en parallelcykel til børn et hjælpemiddel efter § 112 eller en merudgift efter § 41?
2: Skal der alene kompenseres for den fysiske funktionsnedsættelser efter § 112, eller skal der kompenseres for hele funktionsnedsættelsen?
3: Hvornår kan der bevilges reservehjælpemidler?

Overblik: § 113 - forbrugsgoder
Indblik: § 113
1: Hvad betragtes som sædvanligt indbo i forhold til § 113?
2: Hvornår fungerer et forbrugsgode udelukkende som hjælpemiddel - fokus på el-scootere m.v.?

Overblik: § 114 - støtte til bil
Indblik: § 114
1: Hvornår kan kørselsbehovet mere hensigtsmæssigt tilgodeses ved andre ordninger?
2: Hvornår kan der ydes bilstøtte til anbragte børn?
3: Hvad betyder gangevnen i forhold til tilkendelse af støtte til bil?

Overblik: § 116 - boligindretning og boligskift
Indblik: § 116
1: Kan der ydes hjælp til boligindretning m.v., der er iværksat, før en bevilling foreligger?
2: Har en familie med 3 drenge, der alle lider af infantil autisme, ret til hjælp til en anden bolig, når den eksisterende bolig ikke kan indrettes på en hensigtsmæssig måde?
3: Hvis en boligændring medfører en række højere udgifter - kan der så ydes hjælp til disse udgifter?
4: Kan der ydes hjælp til anskaffelsesudgifter til lejebolig efter § 116, stk. 4 eller efter andre af servicelovens bestemmelser til en voksen med nedsat funktionsevne?
5: Kan der gives afslag til boligændring med den begrundelse, at en hjemmeboende voksen med handicap bør flytte i botilbud?
6: Hvad kan der ydes hjælp til ved flytning fra lejebolig til ejerbolig, og kan hjælpen ydes uden tilbagebetalingspligt og sikring ved pant?

Overblik: § 118 - pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

Retssikkerhedstesten
Anvendt lovmateriale

10. aug. 2011

Pædagogisk Lovsamling 2012, 11. udgave

Ændringer/tilføjelser siden udgivelsen af Pædagogisk Lovsamling 2011

Periode: 26.6.2010 - 16.6.2011

Ændringer i serviceloven og retssikkerhedsloven
1) Lov nr. 1613 af 22.12.2010 (L 28 a) om ændring af lov om social service (loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste)
2) Lov nr. 1614 af 22.12.2010 (L 28 b) om ændring af lov om social service (nedsættelse af tilskuddet til høreapparater)
3) Lov nr. 153 af 26.2.2011 (L 99) om ændring af lov om social service (alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted)
4) Lov nr. 201 af 13.3.2011 (L 100) om ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (rammeaftaler m.v.)
5) Lov nr. 320 af 15.4.2011 (L 108) om ændring af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (kontrol af arbejdsgiverens indbetaling af uhævede feriepenge, videregivelse af oplysninger fra Feriekonto, afholdelse af ferie i en fritstillingsperiode, forældelsesregler m.v.)
6) Lov nr. 461 af 18.5.2011 (L 156) om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og lov om social service (ændring af 450-timers-reglen til en 225-timers-regel, uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten ved manglende efterlevelse af forældrepålæg m.v.)
7) Lov nr. 468 af 18.5.2011 (L 157) om ændring af lov om social service (tabt arbejdsfortjeneste og handicapbil til familier med børn med funktionsnedsættelse anbragt uden for hjemmet)
8) Lov nr. 627 af 14.6.2011 (L 166) om ændring af lov om social service (regulering af besøgsrestriktioner i boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer samt tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmeplejen)
9) Lov nr. 629 af 16.6.2011 (L 175) om ændring af lov om social service (konsekvensændringer på det sociale område som følge af Barnets Reform m.v.)
10) Lov nr. 600 af 14.6.2011 (L 187) om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., integrationsloven og forskellige andre love (skærpet kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser, sanktioner for uberettiget modtagelse af ydelser under ophold i udlandet m.v.)
11) Lov nr. 630 af 14.6.2011 (L185)om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (bedre vilkår for private leverandører af tilbud efter lov om social service)

Ændringer i anden sociallovgivning:
1) Lov nr. 1549 af 21.12.2010 (L 3) om ændring af straffeloven og retsplejeloven (skærpede straffe for hæleri og etablering af tæt samarbejde om udveksling af oplysninger mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet i forbindelse med dømtes løsladelse (KSP-samarbejdet))
2) Lov nr. 1603 af 22.12.2010 (L 72) om ændring af lov om social pension (harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for ret til folkepension)
3) Lov nr. 1609 af 22.12.2010 (L 79) om ændring af lov om en børnefamilieydelse, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om et indkomstregister (optjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud, forbedret kontrol og udvidet modregningsadgang ved udbetaling af børnefamilieydelse)
4) Lov nr. 252 af 30.3.2011 (L 95) om ændring af lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om en børne- og ungeydelse og lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister (effektivisering af inddrivelsen af gæld til det offentlige)
5) Lov nr. 631 af 14.6.2011 (L 200) om ændring af dagtilbudsloven (udlicitering af daginstitutioner, fritidshjem og klubtilbud m.v. til private leverandører)
6) Lov nr. 275 af 5.4.2011 (L 125) om ændring af dagtilbudsloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn omkring 3 år og standsning af børneydelsen ved forældres manglende overholdelse af sprogvurderings- og sprogstimuleringspligten m.v.)

Ændringer i bekendtgørelser og vejledninger m.v.:
1) Bkg. om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse (nr. 764 af 24. juni 2010)
2) Bkg. om underretning af kommunalbestyrelsen om afhøringer af sigtede under 18 år (nr. 803 af 28. juni 2010)
3) Bkg. om ændring af bekendtgørelse om kommunernes bistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring (nr. 827 af 28.6.2010)
4) Bkg. om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (nr. 885 af 7.7.2010)
5) Bkg. om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (nr. 1093 af 21.9.2010)
6) Bkg. om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte (nr. 1130 af 27.9.2010)
7) Bkg. om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge (nr. 1344 af 3.12.2010)
8) Bkg. om pasningsgaranti, kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og et sundt frokostmåltid, forældrenes egenbetaling og indhentelse af børneattester m.v. (nr. 1366 af 3.12.2010)
9) Bkg. om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service (nr. 1466 af 16.12.2010)
10) Bkg. om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud (nr. 1580 af 16.12.2010)
11) Bkg. om forretningsorden for børn og unge-udvalgene (nr. 1581 af 16.12.2010)
12) Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper (vejl. nr. 8 til serviceloven) (nr. 8 af 15.2.2011)
13) Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven) (vejl. nr. 11 af 15.2.2011)
14) Vejl. om hjælp og støtte efter serviceloven (Vejl. nr. 2 til serviceloven) (nr. 13 af 15.2.2011): Kap. 5 - Socialpædagogisk bistand
15) Vejl. om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven (vejl. nr. 4 til serviceloven) (vejl. nr. 14 af 15.2.2011) (uddrag)
16) Bkg. om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (nr. 148 af 24.2.2011)
17) Bkg. om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper (nr. 300 af 7.4.2011)
18) Bkg. om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom (nr. 347 af 18.4.2011)
19) Bkg. om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser (nr. 369 af 27.4.2011)

Tilføjelser i øvrigt i 2011-udgaven:
1) Bkg. om alarm- eller pejlesystemer til børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted (nr. 511 af 26.5.2011)
2) Vejledning om anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne, der er anbragt i døgninstitution eller på opholdssted (nr. 42 af 26.5.2011)

Udeladelser i øvrigt i 2011-udgaven:
1) Vejl. om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven (Vejl. nr. 1 til serviceloven) (nr. 93 af 5.12.2006) (uddrag) - i øvrigt afløst af Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven (Vejledning nr. 1 til serviceloven) (vejl. nr. 12 af 15.2.2011)
2) Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene - herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt (Marts 2004) (for meget forældet tekst)

Erik Jappe
16. juni 2011

21. jul. 2011

Kontanthjælpshåndbogen 2012, 22. udgave


Denne håndbog beskriver den enkelte borgers sociale rettigheder inden for kontanthjælpsområdet, som de ser ud efter afslutningen af Folketingssamlingen i juni 2011. Alle lovændringer inden for aktivlovens område er indarbejdet i bogen. 
Bogen er endvidere opdateret med en række andre mindre lovændringer af betydning for bogens emneområde. Også ændringer i bekendtgørelser m.v., principafgørelser og takster siden sidste udgave er indarbejdet.


Vores sociale lovgivning bygger på nogle gennemgående grundlæggende principper om,
- at du har et ansvar for din egen situation, således at du - evt. med særlig støtte - aktivt skal medvirke til at løse egne problemer,
- at du skal have en stor grad af indflydelse,
- at mulighederne for hjælp skal ses bredt og ikke kun i forhold til den sociale lovgivning,
- at kommunen tidligt i et hjælpeforløb skal målrette indsatsen, for at hjælpen i højere grad kan virke forebyggende,
- at arbejdsmarkededet skal være mere rummeligt for at fastholde personer i beskæftigelse og forbedre mulighederne for at få en aktiv tilværelse, og
- at øge fleksibiliteten og inddrage andre i forebyggelse og løsning af sociale opgaver, f.eks. de faglige organisationer og de frivillige.


Reglerne om kontanthjælp findes i aktivloven, som denne bog primært handler om. I serviceloven findes reglerne om hjælp til handicappede og børn m.fl. Reglerne herom er også omtalt i denne bog, ligesom jeg kommer ind omkring centrale områder vedrørende retssikkerhedsloven. Reglerne om aktivering m.v. findes i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er optrykt i uddrag som bilag. Bogen kommer i begrænset omfang i berøring med denne lov, men indeholder dog en kort gennemgang af regelsættet.
Kontanthjælpslovgivningen er rimelig kompliceret - både for sagsbehandlerne og for borgerne. Til dem og alle andre, der er interesseret i, hvordan vores sociale lovgivnings nederste sikkerhedsnet fungerer i praksis, er denne håndbog skrevet.
Håndbogen kan bruges af alle med behov for kontanthjælp. Gruppen af folkepensionister er dog kun i enkelte tilfælde omfattet af kontanthjælpsbestemmelserne. Som hovedregel skal de benytte pensionslovgivningens regler for hjælp som personligt tillæg. Folkepensionister med børn er selvfølgeligt omfattet af de bestemmelser, der vedrører hjælp til børn. Førtidspensionister er med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 2003, omfattet af kontanthjælpsbestemmelserne i flere tilfælde end tidligere.
Bemærk: I denne bog refererer jeg til en lang række afgørelser truffet af Ankestyrelsen. Nogle af afgørelserne er historiske, dvs. at Ankestyrelsen har kasseret dem. Ankestyrelsen anvender 3 overordnende grunde til at kassere en afgørelse:
Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi, principafgørelsen er afløst af en nyere principafgørelse, eller der er kommet nye regler på det omtalte område. 
Når jeg alligevel har valgt fortsat at medtage nogle af disse kasserede afgørelser, skyldes det, at jeg fortsat vurderer, at de kan bidrage til fortolkningen af lovgivningen. Jeg “kasserer” således kun de afgørelser, der ikke længere indeholder et fortolkningsbidrag eller slet og ret er i strid med den nuværende lovgivning. Jeg vil anbefale læserne selv at checke den enkelte afgørelse på ast.dk i nødvendige tilfælde. I Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/2009 står der om problemstillingen:
Det at en afgørelse er kasseret, skal ikke nødvendigvis tages som udtryk for, at princippet i den ikke længere kan være gældende. De nye regler eller den nye afgørelse, der eventuelt har afløst den gamle afgørelse, er ikke nødvendigvis i modstrid med den gamle afgørelse. Kassation vil i mange tilfælde være begrundet i, at vi vurderer, at området er tilstrækkeligt dækket af nyere praksis. Målet med kassationen har været at slippe af med de meget gamle afgørelser, hvor udvikling i reglerne og ”samfundet” betyder, at afgørelserne ikke længere er særligt aktuelle.

Børn og Unge Håndbogen 2012, 14. udgave


Denne 14. udgave af håndbogen er opdateret med alle relevante ændringer i bekendtgørelser og love m.v. Der er bl.a. sket disse ændringer af betydning for bogens emneområde:
Lov nr. 153 af 26.2.2011 (L 99) om ændring af lov om social service (alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted). Trådte i kraft 1.3.2011.

Lov nr. 629 af 16.6.2011 (L 175) om ændring af lov om social service (konsekvensændringer på det sociale område som følge af Barnets Reform m.v.). Trådte i kraft 15.6.2011.


Nye bekendtgørelser, vejledninger, ombudsmandsafgørelser, principafgørelser og takster, der er ændret, siden bogen sidst udkom i 2010, er også indarbejdet i bogen.
Igennem de sidste mange år har diskussionen bølget frem og tilbage - blev der taget for store hensyn til forældrenes rettigheder på bekostning af, hvad der er bedst for barnet? Samtidig har der været sat fokus på den konkrete indsats og de milliarder af kroner, der bruges inden for området. Får samfundet noget igen for de brugte kroner - lykkes indsatsen. Tvivlen nager, og rapport på rapport har stillet spørgsmål til, om der gøres et ordentligt stykke arbejde inden for børn og unge-området. Siden 1980'erne har den ene reform afløst den anden. Her skal kort nævnes de største reformer siden da:


1993: I 1990 kom Betænkning nr. 1212 om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge fra Graversen-udvalget, som blev udvalgets mere populære navn (formand for udvalget var nu afdøde professor Jørgen Graversen, Århus Universitet). Med udgangspunkt i betænkning nr. 1212 fremsatte daværende socialminister Else Winther Andersen den 29. januar 1992 et lovforslag (L 214) om ændring af reglerne om foranstaltninger for børn og unge, herunder reglerne om tvangsmæssig gennemførelse af foranstaltninger. Det omfattende lovforslag blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget den 19.6. 1992 til ikrafttræden den 1.1.1993. Intentionerne med den ny børn og unge-lovgivning var ifølge flertallet i Folketinget at højne kvaliteten af den hjælp, der tilbydes en familie med vanskeligheder, og at gøre reglerne på børn og unge-området så klare og gennemskuelige som muligt.
2001: Den 26. maj 2000 vedtog Folketinget efter en langvarig og grundig behandling lovforslag L 232, der i et vist omfang flyttede nogle grænser for, hvornår samfundet kan gribe ind. Formålet med lovændringerne var at sikre, at støtte til børn og unge med særlige behov ydes til barnets bedste og at understrege betydningen af en tidlig indsats og af stabile anbringelsesforløb.
2004-2006: Anbringelsesreformen trådte i kraft pr. 1.1.2006. Baggrund for reform: Forskning og evalueringer havde gang på gang konkluderet, at kvaliteten i indsatsen for udsatte børn var for dårlig. Det var målsætningen med reformen, at de anbragte børn skulle have samme muligheder som andre børn for uddannelse, arbejde og familieliv. En anbringelse uden for hjemmet skulle andet og mere end fjerne barnet fra en uacceptabel situation i hjemmet. Anbringelsen skulle også bidrage positivt til at hjælpe barnet videre. Det afgørende pejlemærke for reformen var således barnets bedste. Der skete en række opstramninger af regelsættet plus enkelte nye tiltag bl.a. præcisering af kravene til undersøgelse af barnets forhold, større inddragelse af barnet, inddragelse af familie og netværk, handleplaner i alle sager om særlig støtte, netværksanbringelser og mere fokus på anbragte børns skolegang.
2005: Betænkning nr. 1463 om retssikkerhed i anbringelsessager blev offentliggjort (dec. 2005). I 2004 blev der indgået forlig om en anbringelsesreform. Som led i forliget skulle der iværksættes “et udredningsarbejde om spørgsmålet om forældrenes retssikkerhed over for børnenes”. Partierne bag anbringelsesreformen var enige om, at barnets bedste er det afgørende mål, og at kontinuitet i høj grad er til barnets bedste. Udvalget stillede i betænkningen bl.a. forslag om ændring af reglerne om anbringelse af børn og unge og reglerne om adgangen til tvangsadoption. Flere længerevarende anbringelser for børn under 1 år, flere muligheder for tvangsadoption, flere muligheder for at opretholde en anbringelse, når barnet er blevet stærkt knyttet til anbringelsesstedet, og der skal åbnes op for for såkaldte “åbne adoptioner”, hvilket vil sige adoptioner, hvor båndene mellem de biologiske forældre og barnet eller den unge ikke afbrydes totalt.

2009: Regeringen Fogh Rasmussen og satspuljepartierne blev i forbindelse med satspuljeaftalen for 2009 enige om at forbedre de kommunale myndigheders muligheder for at give anbragte børn og unge øget stabilitet og kontinuitet under anbringelsen. Med virkning fra 1.7.2009 trådte 1. del om en styrket indsats over for udsatte børn og unge og deres forældre i kraft. Barnets Reform vil blive drøftet videre i 2009. Et af de centrale elementer i Barnets Reform er at sikre et større fokus på hensynet til barnets bedste (barnets tarv) frem for hensynet til forældrene. Loven bestod af fire hovedelementer: Anbringelse i tre år af børn under et år uden genbehandling af sagen, afgørelse om hjemgivelse og fastsættelse af hjemgivelsesperiode på op til seks måneder, videreførelse af en anbringelse på grund af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet og udvidelse af pligten til at tilbyde psykologbehandling til børn, som følger med deres mor på krisecenter.
2011: I forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 blev der indgået politisk aftale om Barnets Reform. LF178 om Barnets reform blev fremsat i marts 2010, vedtaget i juni 2010 og trådte i kraft pr. 1.1.2011. Ændringernes formål var at skabe bedre kontinuitet for anbragte børn og unge ved at understøtte, at anbragte børn og unge kommer til at opleve færre genanbringelser, skift, flytninger og brud i deres tilværelse. Aftalen indeholdt en række delforslag inden for følgende hovedpunkter: Tryghed i opvæksten, børn og unges klagerettigheder, tidlig indsats og kvalitet i indsatsen. En række af elementerne i Barnets Reform vedrørende regelforenkling  indgik desuden både i ”Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati på det kommunale og regionale område” - Regeringens udspil til en forenklingsplan og i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013.
Målsætningen med reformen var at understøtte udsatte børn og unges muligheder for at trives og få et godt liv, herunder at udvikle og opretholde deres personlige og faglige kompetencer samt deres sundhed og forberedelse til et godt selvstændigt voksenliv. Mål: At flere udsatte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse, at flere oplever stabilitet i indsatsen og i deres kontakt med voksne, og at de dermed rustes til at opbygge sociale relationer, deltage i fritids- og kulturliv mv. Det er også et mål, at udsatte børn og unges helbred og sundhed forbedres, og at de i mindre udstrækning får problemer med misbrug, fejlernæring eller lign. Endelig har reformen et mål om, at udsatte børn og unges problemer opfanges tidligt, så alvoren af deres problemer mindskes ved, at man sætter ind tidligere i forløbet.

18. jun. 2011

Socialfaglige forkortelser

  • BPA: Borgerstyret personlig assistance - se evt. servicelovens § 95 og § 96. Læs evt. mere her.
  • DUKH: Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdetse - se evt. servicelovens § 15. Besøg DUKH's hjemmeside.
  • KSP: Samarbejde mellem kriminalforsorgen, socialforvaltning og politi om udslusning fra fængsel - se evt. retsplejelovens § 114 og § 115 her.
  • PPR: Pædagogisk-psykologisk rådgivning - læs mere her.
  • PSP: Samarbejde mellem politiet, socialforvaltning og  social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer - se evt. retsplejelovens § 114 og § 115 herLæs evt. mere her.
  • SSD: Samarbejde mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud om det tidlige forebyggende arbejde - se evt. servicelovens § 49 a herLæs evt. mere her på hjemmesiden for Servicestyrelsen.
  • SSP: Samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi vedr. kriminalpræventivt arbejde - se evt. retsplejelovens § 114 og § 115 herLæs evt. mere her på hjemmesiden for SSP Samrådet.
  • VIHS: Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri - læs evt. mere her.
  • VISO: Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation - se evt. servicelovens § 13. Læs evt. hjemmesiden her for VISO

4. sep. 2010

Børn & Unge Håndbogen 2011, 13. udgave


Denne 13. udgave af håndbogen er opdateret med alle relevante ændringer i bekendtgørelser og love m.v. Der er bl.a. sket disse ændringer af betydning for bogens emneområde:

• Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge
• Skærpelse af reaktionsmuligheder over for kriminalitetstruede børn og unge
• Indførelse af Barnets Reform

Nye bekendtgørelser, vejledninger, ombudsmandsafgørelser, principafgørelser og takster, der er ændret, siden bogen sidst udkom i 2009, er også indarbejdet i bogen.

Igennem de sidste mange år har diskussionen bølget frem og tilbage - blev der taget for store hensyn til forældrenes rettigheder på bekostning af, hvad der er bedst for barnet? Samtidig har der været sat fokus på den konkrete indsats og de milliarder af kroner, der bruges inden for området. Får samfundet noget igen for de brugte kroner - lykkes indsatsen. Tvivlen nager, og rapport på rapport har stillet spørgsmål til, om der gøres et ordentligt stykke arbejde inden for børn og unge-området. Siden 1980'erne har den ene reform afløst den anden. Her skal kort nævnes de største reformer siden da:

1993: I 1990 kom Betænkning nr. 1212 om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge fra Graversen-udvalget, som blev udvalgets mere populære navn (formand for udvalget var nu afdøde professor Jørgen Graversen, Århus Universitet). Med udgangspunkt i betænkning nr. 1212 fremsatte daværende socialminister Else Winther Andersen den 29. januar 1992 et lovforslag (L 214) om ændring af reglerne om foranstaltninger for børn og unge, herunder reglerne om tvangsmæssig gennemførelse af foranstaltninger. Det omfattende lovforslag blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget den 19.6. 1992 til ikrafttræden den 1.1.1993. Intentionerne med den ny børn og unge-lovgivning var ifølge flertallet i Folketinget at højne kvaliteten af den hjælp, der tilbydes en familie med vanskeligheder, og at gøre reglerne på børn og unge-området så klare og gennemskuelige som muligt.

2001: Den 26. maj 2000 vedtog Folketinget efter en langvarig og grundig behandling lovforslag L 232, der i et vist omfang flyttede nogle grænser for, hvornår samfundet kan gribe ind. Formålet med lovændringerne var at sikre, at støtte til børn og unge med særlige behov ydes til barnets bedste og at understrege betydningen af en tidlig indsats og af stabile anbringelsesforløb.

2004-2006: Anbringelsesreformen trådte i kraft pr. 1.1.2006. Baggrund for reform: Forskning og evalueringer havde gang på gang konkluderet, at kvaliteten i indsatsen for udsatte børn var for dårlig. Det var målsætningen med reformen, at de anbragte børn skulle have samme muligheder som andre børn for uddannelse, arbejde og familieliv. En anbringelse uden for hjemmet skulle andet og mere end fjerne barnet fra en uacceptabel situation i hjemmet. Anbringelsen skulle også bidrage positivt til at hjælpe barnet videre. Det afgørende pejlemærke for reformen var således barnets bedste. Der skete en række opstramninger af regelsættet plus enkelte nye tiltag bl.a. præcisering af kravene til undersøgelse af barnets forhold, større inddragelse af barnet, inddragelse af familie og netværk, handleplaner i alle sager om særlig støtte, netværksanbringelser og mere fokus på anbragte børns skolegang.

2005: Betænkning nr. 1463 om retssikkerhed i anbringelsessager blev offentliggjort (dec. 2005). I 2004 blev der indgået forlig om en anbringelsesreform. Som led i forliget skulle der iværksættes “et udredningsarbejde om spørgsmålet om forældrenes retssikkerhed over for børnenes”. Partierne bag anbringelsesreformen var enige om, at barnets bedste er det afgørende mål, og at kontinuitet i høj grad er til barnets bedste. Udvalget stillede i betænkningen bl.a. forslag om ændring af reglerne om anbringelse af børn og unge og reglerne om adgangen til tvangsadoption. Flere længerevarende anbringelser for børn under 1 år, flere muligheder for tvangsadoption, flere muligheder for at opretholde en anbringelse, når barnet er blevet stærkt knyttet til anbringelsesstedet, og der skal åbnes op for for såkaldte “åbne adoptioner”, hvilket vil sige adoptioner, hvor båndene mellem de biologiske forældre og barnet eller den unge ikke afbrydes totalt.

2009: Regeringen Fogh Rasmussen og satspuljepartierne blev i forbindelse med satspuljeaftalen for 2009 enige om at forbedre de kommunale myndigheders muligheder for at give anbragte børn og unge øget stabilitet og kontinuitet under anbringelsen. Med virkning fra 1.7.2009 trådte 1. del om en styrket indsats over for udsatte børn og unge og deres forældre i kraft. Barnets Reform vil blive drøftet videre i 2009. Et af de centrale elementer i Barnets Reform er at sikre et større fokus på hensynet til barnets bedste (barnets tarv) frem for hensynet til forældrene. Loven bestod af fire hovedelementer: Anbringelse i tre år af børn under et år uden genbehandling af sagen, afgørelse om hjemgivelse og fastsættelse af hjemgivelsesperiode på op til seks måneder, videreførelse af en anbringelse på grund af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet og udvidelse af pligten til at tilbyde psykologbehandling til børn, som følger med deres mor på krisecenter.

2011: I forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 blev der indgået politisk aftale om Barnets Reform. LF178 om Barnets reform blev fremsat i marts 2010, vedtaget i juni 2010 og trådte i kraft pr. 1.1.2011. Ændringernes formål var at skabe bedre kontinuitet for anbragte børn og unge ved at understøtte, at anbragte børn og unge kommer til at opleve færre genanbringelser, skift, flytninger og brud i deres tilværelse. Aftalen indeholdt en række delforslag inden for følgende hovedpunkter: Tryghed i opvæksten, børn og unges klagerettigheder, tidlig indsats og kvalitet i indsatsen. En række af elementerne i Barnets Reform vedrørende regelforenkling indgik desuden både i ”Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati på det kommunale og regionale område” - Regeringens udspil til en forenklingsplan og i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013.
Målsætningen med reformen var at understøtte udsatte børn og unges muligheder for at trives og få et godt liv, herunder at udvikle og opretholde deres personlige og faglige kompetencer samt deres sundhed og forberedelse til et godt selvstændigt voksenliv. Mål: At flere udsatte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse, at flere oplever stabilitet i indsatsen og i deres kontakt med voksne, og at de dermed rustes til at opbygge sociale relationer, deltage i fritids- og kulturliv mv. Det er også et mål, at udsatte børn og unges helbred og sundhed forbedres, og at de i mindre udstrækning får problemer med misbrug, fejlernæring eller lign. Endelig har reformen et mål om, at udsatte børn og unges problemer opfanges tidligt, så alvoren af deres problemer mindskes ved, at man sætter ind tidligere i forløbet.

Fra LF 178 (09/10):

● For at nå målene sættes der ind på en række områder. Mulighederne for tidlig indsats forbedres, børn og unges rettigheder styrkes og det præciseres, at indsatsen altid skal tilrettelægges ud fra en vurdering af barnets eller den unges behov. Der er flere initiativer, som skal understøtte udsatte børn og unges sociale relationer og kvaliteten af indsatsen både i forvaltningen og i behandlingstilbuddene. Endvidere understreges det med reformen, at indsatsen over for den enkelte altid skal tilrettelægges med et klart formål, der tager afsæt i barnets eller den unges behov. Kontinuitet i indsatsen understøttes endvidere af et forslag om bedre samarbejdsmuligheder mellem myndigheder og nye tiltag om støtte til de 18-22 årige i form af efterværn.
Det er et centralt princip i reformen, at alle børn skal have mulighed for nære og omsorgsfulde relationer. I de tilfælde, hvor forældrene ikke kan tilbyde dette, må der gives barnet en støtte, som sikrer, at barnet på anden vis vokser op i et trygt omsorgsmiljø. Der skal altid tages højde for, at barnet eller den unge samtidig får den specialiserede behandling, der er behov for.
Et andet centralt princip er, at barnets bedste altid skal være i centrum for indsatsen, og at indsatsen altid skal målrettes barnets udvikling og trivsel. I de tilfælde, hvor der er en modsætning mellem f.eks. barnets og forældrenes interesser, skal det sikres, at det er barnets behov, der er i centrum. I langt de fleste tilfælde vil det dog være til barnets bedste, at støtten gives med udgangspunkt i et tæt samarbejde med forældrene, herunder at forældrene får hjælp til at bakke op om barnets opvækst.
Endeligt har det været afgørende at rette fokus på kvaliteten i den indsats, der gives. Det er ikke tilstrækkeligt, at der træffes de rette afgørelser om børnene. Det er helt afgørende, at den støtte, der iværksættes, er af en sådan kvalitet, at barnet eller den unge udvikler sig og får opfyldt sine behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv.

Afbureaukratisering
Satspuljepartierne har med aftalen lagt vægt på, at reformen ikke medfører yderligere bureaukrati i kommunerne. Det har således været afgørende, at der ikke indføres unødvendige procesregulerende regler, som kan medføre et uhensigtsmæssigt tidsforbrug i den kommunale administration. I forlængelse heraf indeholder forslaget om Barnets Reform en række afbureaukratiserende tiltag, med henblik på at skabe bedre mulighed for at de kommunale medarbejdere kan undgå at bruge tid på unødvendig administration. Satspuljepartierne er enige om, at effekterne på den kommunale administration af Barnets Reform skal evalueres efter to år.
Reformen indeholder konkrete afbureaukratiseringsforslag i forbindelse med ændringsforslagene til den børnefaglige undersøgelse, handleplaner, godkendelse og tilsyn, foranstaltninger, standarder for sagsbehandlingen, underretning og tværfagligt samarbejde.

Kontanthjælpshåndbogen 2011, 21. udgave

Denne håndbog beskriver den enkelte klients sociale rettigheder inden for kontanthjælpsområdet, som de ser ud efter afslutningen af Folketingssamlingen i juni 2010. Alle lovændringer er indarbejdet i bogen.

Bogen er endvidere opdateret med en række mindre lovændringer af betydning for bogens emneområde. Også ændringer i bekendtgørelser m.v., principafgørelser og takster siden sidste udgave er indarbejdet.

Vores sociale lovgivning bygger på nogle gennemgående grundlæggende principper om,
- at du har et ansvar for din egen situation, således at du - evt. med særlig støtte - aktivt skal medvirke til at løse egne problemer,
- at du skal have en stor grad af indflydelse,
- at mulighederne for hjælp skal ses bredt og ikke kun i forhold til den sociale lovgivning,
- at kommunen tidligt i et hjælpeforløb skal målrette indsatsen, for at hjælpen i højere grad kan virke forebyggende,
- at arbejdsmarkededet skal være mere rummeligt for at fastholde personer i beskæftigelse og forbedre mulighederne for at få en aktiv tilværelse, og
- at øge fleksibiliteten og inddrage andre i forebyggelse og løsning af sociale opgaver, f.eks. de faglige organisationer og de frivillige.

Reglerne om kontanthjælp findes i aktivloven, som denne bog primært handler om. I serviceloven findes reglerne om hjælp til handicappede og børn m.fl. Reglerne herom er også omtalt i denne bog, ligesom jeg kommer ind omkring centrale områder vedrørende retssikkerhedsloven. Reglerne om aktivering m.v. findes i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er optrykt i uddrag som bilag (se s. 440). Bogen kommer i begrænset omfang i berøring med denne lov, men indeholder dog en kort gennemgang af regelsættet (se kap. 1.8. s. 47).

Kontanthjælpslovgivningen er rimelig kompliceret - både for sagsbehandlerne og for klienterne. Til dem og alle andre, der er interesseret i, hvordan vores sociale lovgivnings nederste sikkerhedsnet fungerer i praksis, er denne håndbog skrevet.

Håndbogen kan bruges af alle med behov for kontanthjælp. Gruppen af folkepensionister er dog kun i enkelte tilfælde omfattet af kontanthjælpsbestemmelserne. Som hovedregel skal de benytte pensionslovgivningens regler for hjælp som personligt tillæg. Folkepensionister med børn er selvfølgeligt omfattet af de bestemmelser, der vedrører hjælp til børn. Førtidspensionister er med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 2003, omfattet af kontanthjælpsbestemmelserne i flere tilfælde end tidligere.

Bemærk: I denne bog refererer jeg til en lang række afgørelser truffet af Ankestyrelsen. Nogle af afgørelserne er historiske, dvs. at Ankestyrelsen har kasseret dem. Ankestyrelsen anvender 3 overordnende grunde til at kassere en afgørelse:

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi, principafgørelsen er afløst af en nyere principafgørelse, eller der er kommet nye regler på det omtalte område.

Når jeg alligevel har valgt fortsat at medtage nogle af disse kasserede afgørelser, skyldes det, at jeg fortsat vurderer, at de kan bidrage til fortolkningen af lovgivningen. Jeg “kasserer” således kun de afgørelser, der ikke længere indeholder et fortolkningsbidrag eller slet og ret er i strid med den nuværende lovgivning. Jeg vil anbefale læserne selv at checke den enkelte afgørelse på ast.dk i nødvendige tilfælde. I Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/2009 står der om problemstillingen:

Det at en afgørelse er kasseret, skal ikke nødvendigvis tages som udtryk for, at princippet i den ikke længere kan være gældende. De nye regler eller den nye afgørelse, der eventuelt har afløst den gamle afgørelse, er ikke nødvendigvis i modstrid med den gamle afgørelse. Kassation vil i mange tilfælde være begrundet i, at vi vurderer, at området er tilstrækkeligt dækket af nyere praksis. Målet med kassationen har været at slippe af med de meget gamle afgørelser, hvor udvikling i reglerne og ”samfundet” betyder, at afgørelserne ikke længere er særligt aktuelle.