Erik Jappe & Forlaget Kolibri

HandicapRet - overblik/indblik

2011-09-28T18:00:00.015+02:00

Pris afhentet: 200 kr. incl. moms. Bestil bøger via e-mail og betal via netbank - så har du bogen/bøgerne i løbet af nogle få dage sammen med faktura/kvittering for betaling. Regn selv prisen ud :

1 bog: 250 kr. incl. moms og forsendelse.
2 bøger: 470 kr. incl. moms og forsendelse.
3 bøger: 700 kr. incl. moms og forsendelse.
4 bøger: 900 kr. incl. moms og forsendelse.
5 bøger: 1100 kr. incl. moms og forsendelse.
Over 5 bøger: 200 kr. x antal - forsendelse er gratis.

Salg til kommuner m.v.: Husk at anføre EAN-nr. ved bestillingen.
Salg til private: Bogen sælges kun mod forudbetaling til private: Indsæt beløbet i Nordea på reg. nr. 9255 kt. 8970900579. Husk navn på betaling.
Send din bogbestilling til: erikjapp@gmail.com

ISBN: 978-87-91165-04-7
Udgiver: Forlaget Kolibri v. Erik Jappe, Spangsbjerg Park 40, 8800 Viborg. CVR: 15687835

NB: Bogen kan ikke købes i boghandlen.

Bogens indhold (172 sider i A4-format):

Indhold
Indledning

Generelle emner

Handicappolitiske principper
Inddragelse af konventioner
Afgørelser om tilbud efter serviceloven
Tidspunkt for iværksættelse af indsats
Indrettelseshensyn og berettigede forventninger
Begunstigende forvaltningsakt og tilbagekaldelse
Løbende ydelser
Opfølgning
Ændring af ydelse
Frakendelse af ydelse
Flytning til ny kommune
Garantiforskrifter og ugyldighedsgrunde
Manglende eller forkert vejledning
Forældelsesfrist
Om kan og skal-bestemmelser
Kvalitetsstandard og serviceniveau
Efterprøvelse i klagesager
Opsættende virkning

Overblik/indblik - børneområdet

Overblik: § 11 - rådgivning, behandling, familievejledning m.v.
Indblik: § 11
1: Hvad kan det betyde, hvis kommunen tilsidesætter sin pligt til at yde familieorienteret rådgivning?
2: Kan der ydes hjælp til længerevarende behandlingsforløb efter § 11, stk. 4?

Overblik: § 32/§ 36 - særlige dagtilbud og hjemmetræning
Indblik 1: § 32
1: Hvilken betydning har det for egenbetalingen i et særligt dagtilbud, at forældrene også har et pasningsbehov?
2: Kan der ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning af et barn, hvor undervisningen sker i kombination med hjemmetræning?

Overblik: § 41 - merudgiftsydelse
Indblik: § 41
1: Skal merudgifter til børn med handicap sandsynliggøres eller dokumenteres?
2: Hvad dækker begrebet “nødvendige merudgifter” over?
3: Kan der ydes hjælp til dækning merudgifter til et barn, når medicin eller behandling gør barnet velfungerende?

Overblik: § 42/§ 43 - tabt arbejdsfortjeneste m.v.
Indblik: § 42
1: Er tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 en løbende ydelse, der som hovedregel ikke kan tidsbegrænses?
2: Har forældre, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, ret til en afviklingsperiode på 3 måneder, efter at betingelserne for at modtage ydelsen ikke længere er opfyldte?
3: I hvilket omfang skal enkeltdage til kontroller og behandling indgå ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste?

Overblik: § 44 - hjælp i hjemmet, træning m.v.
Indblik: § 44
1: Kan der efter § 44, jf. § 86, stk. 2 ydes hjælp til sansemotorisk træning, der udvikler barnets funktionsniveau?

Overblik: § 45 - ledsagelse
Indblik: § 45
1: Kan ledsagerordningen for unge anvendes som redskab til at selvstændiggøre dem og integrere dem i samfundet?

Overblik: § 52 - hjælpeforanstaltninger
Indblik: § 52
1: Kan forældre til et barn med et handicap opkræves betaling, når barnet opfylder betingelserne for at blive anbragt på døgninstitution?
2: Skal der ved udmåling af antal aflastningsdøgn til et 15-årigt multihandicappet barn ses bort fra den øvrige hjælp, som kommunen stiller til rådighed for pasning af det handicappede barn i hjemmet?
3: Hvornår er aflastning af et sådant omfang, at det skal bevilges efter reglerne om anbringelse uden for hjemmet?

Overblik: § 52 a - økonomisk støtte
Indblik: § 52 a
1: Kan der ydes hjælp til efterskoleophold efter § 52 a, eller skal hjælpen bevilges efter anbringelsesbestemmelsen?
2: Kan der efter § 52 a, stk.1, nr. 4 ydes økonomisk støtte, når der i forvejen er en stabil kontakt mellem forældremyndighedsindehaveren og det anbragte barn?

Overblik: § 140 - handleplan

Overblik/indblik - overgang

Overblik over nogle problemstillinger ved overgangen
Indblik: Overgange
1: Skal der bevilges førtidspension fra det fyldte 18. år, når det er åbentbart, at den unge ingen erhvervsevne har, og sagsbehandlingen trækker ud?
2: Hvornår skal der udarbejdes overgangshandleplaner?
3: Kan en kommune afslå at bevilge efterværn til en ung, fordi den unge formentlig også har behov for støtte efter det fyldte 23. år?
4: Hvilke forskelle er der mellem merudgiftsydelse til børn efter § 41 og merudgiftsydelse til voksne efter § 100?

Overblik/indblik - voksenområdet

Overblik: § 12 - specialrådgivning og opsøgende arbejde
Indblik: § 12
1: Gælder pligten til opsøgende arbejde også i forhold til f.eks. voksne med ADHD?

Overblik: § 83 m.fl. - personlig hjælp og pleje m.v.
Indblik: § 83
1: Skal der først søges om hjælp til rengøring m.v. efter § 83, før det kan komme på tale at yde hjælpen efter andre bestemmelser?
2: Har det betydning for muligheden for at få hjælp til rengøring og indkøb efter § 83, at der er bevilget ledsagerordning efter § 97?
3: Er forældre med et handicap berettigede til at modtage hjemmehjælp efter § 83 til at klare opgaver i forhold til deres børn?
4: Hører hjælp til betjening af et sexualhjælpemiddel under § 83?

Overblik: § 84 - afløsning og aflastning
Indblik: § 84
1: Har en familie med en stærkt handicappet hjemmeboende ung mand frit valg mellem aflastning og afløsning?
2: Kan en kommune nøjes med at bevilge aflastning til en hjemmeboende voksen med nedsat funktionsevne, der ikke har nære pårørende, som tilkendegiver at ville passe vedkommende?

Overblik: § 85 - socialpædagogisk bistand og støtte
Indblik: § 85
1: Kan en borger selv bestemme, hvem der skal ansættes som bostøtte?
2: Kan der samtidigt ydes støtte efter § 85 og § 97 til ledsagelse til behandlinger og deltagelse i interessebetonede aktiviteter?
3: Kan en borger få bevilget hjælp efter § 85, når borgeren har ophold i en beskyttet bolig beliggende ved et plejehjem og kan hjælpen ydes i form af en fast og kontinuerlig støtteperson?

Overblik: § 86 - genoptræning og vedligeholdelsestræning
Indblik: § 86
1: Har personer, der selv har mulighed for at træne sig op uden behov for individuel instruktion, ret til til hjælp efter § 86?

Overblik: § 95 - BPA

Overblik: § 96 - BPA
Indblik: § 96
1: Hvordan udmåles antal timer til BPA-ordning efter servicelovens § 96?
2: Kan kommunen kombinere en BPA-ordning med andre hjælpeforanstaltninger, som eks. praktisk/personlig hjælp, omsorg og pleje, når borgeren ikke selv ønsker det?

Overblik: § 97 - ledsagerordning
Indblik: § 97
1: Kan en borger få en ledsagerordning efter servicelovens § 97, hvis han ikke verbalt kan kommunikere med sin ledsager?
2: Kan der ydes hjælp til dækning af udgifter i forbindelse med ledsagerordning?

Overblik: § 98 - særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde

Overblik: § 99 - støtte- og kontaktperson
Indblik: § 99
1: Kan en borger have ophold i et botilbud og alligevel være berettiget til en støtte- og kontaktperson?
2: Afgrænsning af målgruppen og om muligheden for at benytte øvrige tilbud kan medføre, at en person ikke længere er berettiget til hjælpen

Overblik: § 100 - merudgiftsydelse
Indblik: § 100
1: Skal invaliditetsydelsen indgå ved beregningen af en borgers tilskud til
nødvendige merudgifter?
2: Skal en borger kunne dokumentere sine merudgifter efter § 100?
3: Kan en ansøger med en lårbensprotese være omfattet af § 100?
4: Kan udgifter til lægeordineret medicin til afhjælpning af rejsningsbesvær være en nødvendig merudgift?
5: Er udgifter til medicin ikke en behandlingsudgift (medicinsk behandling)?
6: Hvordan kan beregningen af og opfølgningen på en merudgiftsydelse foregå så enkelt som muligt?
7: Kan der ydes hjælp til dækning af ekstra varme efter § 100?

Overblik: § 102 - behandling
Indblik: § 102
1: Hvornår kan en borger få hjælp til behandling efter § 102?

Overblik: § 103 - beskyttet beskæftigelse
Indblik: § 103
1: Har en beboer i et botilbud krav på ansættelsesbevis i forbindelse med sin beskæftigelse på et af botilbudets værksteder?
2: Hvad siger FN’s handicapkonvention om retten til beskæftigelse?

Overblik: § 104 - aktivitets- og samværstilbud
Indblik: § 104
1: Har en kommune ret til at nedsætte en mands aktivitets- og samværstilbud fra 100% til 60%?

Overblik: § 107 - midlertidige botilbud
Indblik: § 107
1: Kan en borger selv vælge, hvilket § 107-botilbud han ønsker at bo i?
2: Problemstillinger i forbindelse med en kommunes ønske om at spare på udgifterne til aflastning på § 107-botilbud over for en hjemmeboende voksen med handicap

Overblik: § 108 - længerevarende botilbud
Indblik: § 108
1: Har en person, der opfylder betingelserne for botilbud efter § 108, ret til et botilbud i en anden kommune?
2: Har en person, der afviser et tilbudt botilbud efter § 108, fortsat ret til et botilbud?

Overblik: § 117 - støtte til individuel befordring

Overblik: § 141 - handleplaner

Overblik/indblik - fælles for børn og voksne

Overblik: § 13 - VISO

Overblik: § 14 - Tilbudsportalen

Overblik: § 15 - DUKH

Overblik: § 112 - hjælpemidler
Indblik 1: § 112
1: Er en handicap-tandemcykel eller en parallelcykel til børn et hjælpemiddel efter § 112 eller en merudgift efter § 41?
2: Skal der alene kompenseres for den fysiske funktionsnedsættelser efter § 112, eller skal der kompenseres for hele funktionsnedsættelsen?
3: Hvornår kan der bevilges reservehjælpemidler?

Overblik: § 113 - forbrugsgoder
Indblik: § 113
1: Hvad betragtes som sædvanligt indbo i forhold til § 113?
2: Hvornår fungerer et forbrugsgode udelukkende som hjælpemiddel - fokus på el-scootere m.v.?

Overblik: § 114 - støtte til bil
Indblik: § 114
1: Hvornår kan kørselsbehovet mere hensigtsmæssigt tilgodeses ved andre ordninger?
2: Hvornår kan der ydes bilstøtte til anbragte børn?
3: Hvad betyder gangevnen i forhold til tilkendelse af støtte til bil?

Overblik: § 116 - boligindretning og boligskift
Indblik: § 116
1: Kan der ydes hjælp til boligindretning m.v., der er iværksat, før en bevilling foreligger?
2: Har en familie med 3 drenge, der alle lider af infantil autisme, ret til hjælp til en anden bolig, når den eksisterende bolig ikke kan indrettes på en hensigtsmæssig måde?
3: Hvis en boligændring medfører en række højere udgifter - kan der så ydes hjælp til disse udgifter?
4: Kan der ydes hjælp til anskaffelsesudgifter til lejebolig efter § 116, stk. 4 eller efter andre af servicelovens bestemmelser til en voksen med nedsat funktionsevne?
5: Kan der gives afslag til boligændring med den begrundelse, at en hjemmeboende voksen med handicap bør flytte i botilbud?
6: Hvad kan der ydes hjælp til ved flytning fra lejebolig til ejerbolig, og kan hjælpen ydes uden tilbagebetalingspligt og sikring ved pant?

Overblik: § 118 - pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

Retssikkerhedstesten

Anvendt lovmateriale

Pædagogisk Lovsamling 2012, 11. udgave

2011-08-10T11:56:00.004+02:00

Kontanthjælpshåndbogen 2012, 22. udgave

2011-07-21T12:00:00.006+02:00

Denne håndbog beskriver den enkelte borgers sociale rettigheder inden for kontanthjælpsområdet, som de ser ud efter afslutningen af Folketingssamlingen i juni 2011. Alle lovændringer inden for aktivlovens område er indarbejdet i bogen.
Bogen er endvidere opdateret med en række andre mindre lovændringer af betydning for bogens emneområde. Også ændringer i bekendtgørelser m.v., principafgørelser og takster siden sidste udgave er indarbejdet.

Vores sociale lovgivning bygger på nogle gennemgående grundlæggende principper om,
- at du har et ansvar for din egen situation, således at du - evt. med særlig støtte - aktivt skal medvirke til at løse egne problemer,
- at du skal have en stor grad af indflydelse,
- at mulighederne for hjælp skal ses bredt og ikke kun i forhold til den sociale lovgivning,
- at kommunen tidligt i et hjælpeforløb skal målrette indsatsen, for at hjælpen i højere grad kan virke forebyggende,
- at arbejdsmarkededet skal være mere rummeligt for at fastholde personer i beskæftigelse og forbedre mulighederne for at få en aktiv tilværelse, og
- at øge fleksibiliteten og inddrage andre i forebyggelse og løsning af sociale opgaver, f.eks. de faglige organisationer og de frivillige.

Reglerne om kontanthjælp findes i aktivloven, som denne bog primært handler om. I serviceloven findes reglerne om hjælp til handicappede og børn m.fl. Reglerne herom er også omtalt i denne bog, ligesom jeg kommer ind omkring centrale områder vedrørende retssikkerhedsloven. Reglerne om aktivering m.v. findes i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er optrykt i uddrag som bilag. Bogen kommer i begrænset omfang i berøring med denne lov, men indeholder dog en kort gennemgang af regelsættet.
Kontanthjælpslovgivningen er rimelig kompliceret - både for sagsbehandlerne og for borgerne. Til dem og alle andre, der er interesseret i, hvordan vores sociale lovgivnings nederste sikkerhedsnet fungerer i praksis, er denne håndbog skrevet.
Håndbogen kan bruges af alle med behov for kontanthjælp. Gruppen af folkepensionister er dog kun i enkelte tilfælde omfattet af kontanthjælpsbestemmelserne. Som hovedregel skal de benytte pensionslovgivningens regler for hjælp som personligt tillæg. Folkepensionister med børn er selvfølgeligt omfattet af de bestemmelser, der vedrører hjælp til børn. Førtidspensionister er med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 2003, omfattet af kontanthjælpsbestemmelserne i flere tilfælde end tidligere.
Bemærk: I denne bog refererer jeg til en lang række afgørelser truffet af Ankestyrelsen. Nogle af afgørelserne er historiske, dvs. at Ankestyrelsen har kasseret dem. Ankestyrelsen anvender 3 overordnende grunde til at kassere en afgørelse:
Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi, principafgørelsen er afløst af en nyere principafgørelse, eller der er kommet nye regler på det omtalte område.
Når jeg alligevel har valgt fortsat at medtage nogle af disse kasserede afgørelser, skyldes det, at jeg fortsat vurderer, at de kan bidrage til fortolkningen af lovgivningen. Jeg “kasserer” således kun de afgørelser, der ikke længere indeholder et fortolkningsbidrag eller slet og ret er i strid med den nuværende lovgivning. Jeg vil anbefale læserne selv at checke den enkelte afgørelse på ast.dk i nødvendige tilfælde. I Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/2009 står der om problemstillingen:
Det at en afgørelse er kasseret, skal ikke nødvendigvis tages som udtryk for, at princippet i den ikke længere kan være gældende. De nye regler eller den nye afgørelse, der eventuelt har afløst den gamle afgørelse, er ikke nødvendigvis i modstrid med den gamle afgørelse. Kassation vil i mange tilfælde være begrundet i, at vi vurderer, at området er tilstrækkeligt dækket af nyere praksis. Målet med kassationen har været at slippe af med de meget gamle afgørelser, hvor udvikling i reglerne og ”samfundet” betyder, at afgørelserne ikke længere er særligt aktuelle.

Børn og Unge Håndbogen 2012, 14. udgave

2011-07-21T11:59:00.005+02:00

Denne 14. udgave af håndbogen er opdateret med alle relevante ændringer i bekendtgørelser og love m.v. Der er bl.a. sket disse ændringer af betydning for bogens emneområde:
• Lov nr. 153 af 26.2.2011 (L 99) om ændring af lov om social service (alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted). Trådte i kraft 1.3.2011.
• Lov nr. 629 af 16.6.2011 (L 175) om ændring af lov om social service (konsekvensændringer på det sociale område som følge af Barnets Reform m.v.). Trådte i kraft 15.6.2011.

Nye bekendtgørelser, vejledninger, ombudsmandsafgørelser, principafgørelser og takster, der er ændret, siden bogen sidst udkom i 2010, er også indarbejdet i bogen.
Igennem de sidste mange år har diskussionen bølget frem og tilbage - blev der taget for store hensyn til forældrenes rettigheder på bekostning af, hvad der er bedst for barnet? Samtidig har der været sat fokus på den konkrete indsats og de milliarder af kroner, der bruges inden for området. Får samfundet noget igen for de brugte kroner - lykkes indsatsen. Tvivlen nager, og rapport på rapport har stillet spørgsmål til, om der gøres et ordentligt stykke arbejde inden for børn og unge-området. Siden 1980'erne har den ene reform afløst den anden. Her skal kort nævnes de største reformer siden da:

1993: I 1990 kom Betænkning nr. 1212 om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge fra Graversen-udvalget, som blev udvalgets mere populære navn (formand for udvalget var nu afdøde professor Jørgen Graversen, Århus Universitet). Med udgangspunkt i betænkning nr. 1212 fremsatte daværende socialminister Else Winther Andersen den 29. januar 1992 et lovforslag (L 214) om ændring af reglerne om foranstaltninger for børn og unge, herunder reglerne om tvangsmæssig gennemførelse af foranstaltninger. Det omfattende lovforslag blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget den 19.6. 1992 til ikrafttræden den 1.1.1993. Intentionerne med den ny børn og unge-lovgivning var ifølge flertallet i Folketinget at højne kvaliteten af den hjælp, der tilbydes en familie med vanskeligheder, og at gøre reglerne på børn og unge-området så klare og gennemskuelige som muligt.
2001: Den 26. maj 2000 vedtog Folketinget efter en langvarig og grundig behandling lovforslag L 232, der i et vist omfang flyttede nogle grænser for, hvornår samfundet kan gribe ind. Formålet med lovændringerne var at sikre, at støtte til børn og unge med særlige behov ydes til barnets bedste og at understrege betydningen af en tidlig indsats og af stabile anbringelsesforløb.
2004-2006: Anbringelsesreformen trådte i kraft pr. 1.1.2006. Baggrund for reform: Forskning og evalueringer havde gang på gang konkluderet, at kvaliteten i indsatsen for udsatte børn var for dårlig. Det var målsætningen med reformen, at de anbragte børn skulle have samme muligheder som andre børn for uddannelse, arbejde og familieliv. En anbringelse uden for hjemmet skulle andet og mere end fjerne barnet fra en uacceptabel situation i hjemmet. Anbringelsen skulle også bidrage positivt til at hjælpe barnet videre. Det afgørende pejlemærke for reformen var således barnets bedste. Der skete en række opstramninger af regelsættet plus enkelte nye tiltag bl.a. præcisering af kravene til undersøgelse af barnets forhold, større inddragelse af barnet, inddragelse af familie og netværk, handleplaner i alle sager om særlig støtte, netværksanbringelser og mere fokus på anbragte børns skolegang.
2005: Betænkning nr. 1463 om retssikkerhed i anbringelsessager blev offentliggjort (dec. 2005). I 2004 blev der indgået forlig om en anbringelsesreform. Som led i forliget skulle der iværksættes “et udredningsarbejde om spørgsmålet om forældrenes retssikkerhed over for børnenes”. Partierne bag anbringelsesreformen var enige om, at barnets bedste er det afgørende mål, og at kontinuitet i høj grad er til barnets bedste. Udvalget stillede i betænkningen bl.a. forslag om ændring af reglerne om anbringelse af børn og unge og reglerne om adgangen til tvangsadoption. Flere længerevarende anbringelser for børn under 1 år, flere muligheder for tvangsadoption, flere muligheder for at opretholde en anbringelse, når barnet er blevet stærkt knyttet til anbringelsesstedet, og der skal åbnes op for for såkaldte “åbne adoptioner”, hvilket vil sige adoptioner, hvor båndene mellem de biologiske forældre og barnet eller den unge ikke afbrydes totalt.
2009: Regeringen Fogh Rasmussen og satspuljepartierne blev i forbindelse med satspuljeaftalen for 2009 enige om at forbedre de kommunale myndigheders muligheder for at give anbragte børn og unge øget stabilitet og kontinuitet under anbringelsen. Med virkning fra 1.7.2009 trådte 1. del om en styrket indsats over for udsatte børn og unge og deres forældre i kraft. Barnets Reform vil blive drøftet videre i 2009. Et af de centrale elementer i Barnets Reform er at sikre et større fokus på hensynet til barnets bedste (barnets tarv) frem for hensynet til forældrene. Loven bestod af fire hovedelementer: Anbringelse i tre år af børn under et år uden genbehandling af sagen, afgørelse om hjemgivelse og fastsættelse af hjemgivelsesperiode på op til seks måneder, videreførelse af en anbringelse på grund af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet og udvidelse af pligten til at tilbyde psykologbehandling til børn, som følger med deres mor på krisecenter.
2011: I forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 blev der indgået politisk aftale om Barnets Reform. LF178 om Barnets reform blev fremsat i marts 2010, vedtaget i juni 2010 og trådte i kraft pr. 1.1.2011. Ændringernes formål var at skabe bedre kontinuitet for anbragte børn og unge ved at understøtte, at anbragte børn og unge kommer til at opleve færre genanbringelser, skift, flytninger og brud i deres tilværelse. Aftalen indeholdt en række delforslag inden for følgende hovedpunkter: Tryghed i opvæksten, børn og unges klagerettigheder, tidlig indsats og kvalitet i indsatsen. En række af elementerne i Barnets Reform vedrørende regelforenkling indgik desuden både i ”Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati på det kommunale og regionale område” - Regeringens udspil til en forenklingsplan og i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013.
Målsætningen med reformen var at understøtte udsatte børn og unges muligheder for at trives og få et godt liv, herunder at udvikle og opretholde deres personlige og faglige kompetencer samt deres sundhed og forberedelse til et godt selvstændigt voksenliv. Mål: At flere udsatte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse, at flere oplever stabilitet i indsatsen og i deres kontakt med voksne, og at de dermed rustes til at opbygge sociale relationer, deltage i fritids- og kulturliv mv. Det er også et mål, at udsatte børn og unges helbred og sundhed forbedres, og at de i mindre udstrækning får problemer med misbrug, fejlernæring eller lign. Endelig har reformen et mål om, at udsatte børn og unges problemer opfanges tidligt, så alvoren af deres problemer mindskes ved, at man sætter ind tidligere i forløbet.

Socialfaglige forkortelser

2011-06-18T13:10:00.026+02:00

BPA: Borgerstyret personlig assistance - se evt. servicelovens § 95 og § 96. Læs evt. mere her.
DUKH: Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdetse - se evt. servicelovens § 15. Besøg DUKH's hjemmeside.
KSP: Samarbejde mellem kriminalforsorgen, socialforvaltning og politi om udslusning fra fængsel - se evt. retsplejelovens § 114 og § 115 her.
PPR: Pædagogisk-psykologisk rådgivning - læs mere her.
PSP: Samarbejde mellem politiet, socialforvaltning og social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer - se evt. retsplejelovens § 114 og § 115 her. Læs evt. mere her.
SSD: Samarbejde mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud om det tidlige forebyggende arbejde - se evt. servicelovens § 49 a her. Læs evt. mere her på hjemmesiden for Servicestyrelsen.
SSP: Samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi vedr. kriminalpræventivt arbejde - se evt. retsplejelovens § 114 og § 115 her. Læs evt. mere her på hjemmesiden for SSP Samrådet.
VIHS: Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri - læs evt. mere her.
VISO: Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation - se evt. servicelovens § 13. Læs evt. hjemmesiden her for VISO.

Børn & Unge Håndbogen 2011, 13. udgave

2010-09-04T17:29:00.004+02:00

Denne 13. udgave af håndbogen er opdateret med alle relevante ændringer i bekendtgørelser og love m.v. Der er bl.a. sket disse ændringer af betydning for bogens emneområde:

• Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge
• Skærpelse af reaktionsmuligheder over for kriminalitetstruede børn og unge
• Indførelse af Barnets Reform

Nye bekendtgørelser, vejledninger, ombudsmandsafgørelser, principafgørelser og takster, der er ændret, siden bogen sidst udkom i 2009, er også indarbejdet i bogen.

Igennem de sidste mange år har diskussionen bølget frem og tilbage - blev der taget for store hensyn til forældrenes rettigheder på bekostning af, hvad der er bedst for barnet? Samtidig har der været sat fokus på den konkrete indsats og de milliarder af kroner, der bruges inden for området. Får samfundet noget igen for de brugte kroner - lykkes indsatsen. Tvivlen nager, og rapport på rapport har stillet spørgsmål til, om der gøres et ordentligt stykke arbejde inden for børn og unge-området. Siden 1980'erne har den ene reform afløst den anden. Her skal kort nævnes de største reformer siden da:

1993: I 1990 kom Betænkning nr. 1212 om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge fra Graversen-udvalget, som blev udvalgets mere populære navn (formand for udvalget var nu afdøde professor Jørgen Graversen, Århus Universitet). Med udgangspunkt i betænkning nr. 1212 fremsatte daværende socialminister Else Winther Andersen den 29. januar 1992 et lovforslag (L 214) om ændring af reglerne om foranstaltninger for børn og unge, herunder reglerne om tvangsmæssig gennemførelse af foranstaltninger. Det omfattende lovforslag blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget den 19.6. 1992 til ikrafttræden den 1.1.1993. Intentionerne med den ny børn og unge-lovgivning var ifølge flertallet i Folketinget at højne kvaliteten af den hjælp, der tilbydes en familie med vanskeligheder, og at gøre reglerne på børn og unge-området så klare og gennemskuelige som muligt.

2001: Den 26. maj 2000 vedtog Folketinget efter en langvarig og grundig behandling lovforslag L 232, der i et vist omfang flyttede nogle grænser for, hvornår samfundet kan gribe ind. Formålet med lovændringerne var at sikre, at støtte til børn og unge med særlige behov ydes til barnets bedste og at understrege betydningen af en tidlig indsats og af stabile anbringelsesforløb.

2004-2006: Anbringelsesreformen trådte i kraft pr. 1.1.2006. Baggrund for reform: Forskning og evalueringer havde gang på gang konkluderet, at kvaliteten i indsatsen for udsatte børn var for dårlig. Det var målsætningen med reformen, at de anbragte børn skulle have samme muligheder som andre børn for uddannelse, arbejde og familieliv. En anbringelse uden for hjemmet skulle andet og mere end fjerne barnet fra en uacceptabel situation i hjemmet. Anbringelsen skulle også bidrage positivt til at hjælpe barnet videre. Det afgørende pejlemærke for reformen var således barnets bedste. Der skete en række opstramninger af regelsættet plus enkelte nye tiltag bl.a. præcisering af kravene til undersøgelse af barnets forhold, større inddragelse af barnet, inddragelse af familie og netværk, handleplaner i alle sager om særlig støtte, netværksanbringelser og mere fokus på anbragte børns skolegang.

2005: Betænkning nr. 1463 om retssikkerhed i anbringelsessager blev offentliggjort (dec. 2005). I 2004 blev der indgået forlig om en anbringelsesreform. Som led i forliget skulle der iværksættes “et udredningsarbejde om spørgsmålet om forældrenes retssikkerhed over for børnenes”. Partierne bag anbringelsesreformen var enige om, at barnets bedste er det afgørende mål, og at kontinuitet i høj grad er til barnets bedste. Udvalget stillede i betænkningen bl.a. forslag om ændring af reglerne om anbringelse af børn og unge og reglerne om adgangen til tvangsadoption. Flere længerevarende anbringelser for børn under 1 år, flere muligheder for tvangsadoption, flere muligheder for at opretholde en anbringelse, når barnet er blevet stærkt knyttet til anbringelsesstedet, og der skal åbnes op for for såkaldte “åbne adoptioner”, hvilket vil sige adoptioner, hvor båndene mellem de biologiske forældre og barnet eller den unge ikke afbrydes totalt.

2009: Regeringen Fogh Rasmussen og satspuljepartierne blev i forbindelse med satspuljeaftalen for 2009 enige om at forbedre de kommunale myndigheders muligheder for at give anbragte børn og unge øget stabilitet og kontinuitet under anbringelsen. Med virkning fra 1.7.2009 trådte 1. del om en styrket indsats over for udsatte børn og unge og deres forældre i kraft. Barnets Reform vil blive drøftet videre i 2009. Et af de centrale elementer i Barnets Reform er at sikre et større fokus på hensynet til barnets bedste (barnets tarv) frem for hensynet til forældrene. Loven bestod af fire hovedelementer: Anbringelse i tre år af børn under et år uden genbehandling af sagen, afgørelse om hjemgivelse og fastsættelse af hjemgivelsesperiode på op til seks måneder, videreførelse af en anbringelse på grund af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet og udvidelse af pligten til at tilbyde psykologbehandling til børn, som følger med deres mor på krisecenter.

2011: I forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 blev der indgået politisk aftale om Barnets Reform. LF178 om Barnets reform blev fremsat i marts 2010, vedtaget i juni 2010 og trådte i kraft pr. 1.1.2011. Ændringernes formål var at skabe bedre kontinuitet for anbragte børn og unge ved at understøtte, at anbragte børn og unge kommer til at opleve færre genanbringelser, skift, flytninger og brud i deres tilværelse. Aftalen indeholdt en række delforslag inden for følgende hovedpunkter: Tryghed i opvæksten, børn og unges klagerettigheder, tidlig indsats og kvalitet i indsatsen. En række af elementerne i Barnets Reform vedrørende regelforenkling indgik desuden både i ”Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati på det kommunale og regionale område” - Regeringens udspil til en forenklingsplan og i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013.
Målsætningen med reformen var at understøtte udsatte børn og unges muligheder for at trives og få et godt liv, herunder at udvikle og opretholde deres personlige og faglige kompetencer samt deres sundhed og forberedelse til et godt selvstændigt voksenliv. Mål: At flere udsatte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse, at flere oplever stabilitet i indsatsen og i deres kontakt med voksne, og at de dermed rustes til at opbygge sociale relationer, deltage i fritids- og kulturliv mv. Det er også et mål, at udsatte børn og unges helbred og sundhed forbedres, og at de i mindre udstrækning får problemer med misbrug, fejlernæring eller lign. Endelig har reformen et mål om, at udsatte børn og unges problemer opfanges tidligt, så alvoren af deres problemer mindskes ved, at man sætter ind tidligere i forløbet.

Fra LF 178 (09/10):

● For at nå målene sættes der ind på en række områder. Mulighederne for tidlig indsats forbedres, børn og unges rettigheder styrkes og det præciseres, at indsatsen altid skal tilrettelægges ud fra en vurdering af barnets eller den unges behov. Der er flere initiativer, som skal understøtte udsatte børn og unges sociale relationer og kvaliteten af indsatsen både i forvaltningen og i behandlingstilbuddene. Endvidere understreges det med reformen, at indsatsen over for den enkelte altid skal tilrettelægges med et klart formål, der tager afsæt i barnets eller den unges behov. Kontinuitet i indsatsen understøttes endvidere af et forslag om bedre samarbejdsmuligheder mellem myndigheder og nye tiltag om støtte til de 18-22 årige i form af efterværn.
Det er et centralt princip i reformen, at alle børn skal have mulighed for nære og omsorgsfulde relationer. I de tilfælde, hvor forældrene ikke kan tilbyde dette, må der gives barnet en støtte, som sikrer, at barnet på anden vis vokser op i et trygt omsorgsmiljø. Der skal altid tages højde for, at barnet eller den unge samtidig får den specialiserede behandling, der er behov for.
Et andet centralt princip er, at barnets bedste altid skal være i centrum for indsatsen, og at indsatsen altid skal målrettes barnets udvikling og trivsel. I de tilfælde, hvor der er en modsætning mellem f.eks. barnets og forældrenes interesser, skal det sikres, at det er barnets behov, der er i centrum. I langt de fleste tilfælde vil det dog være til barnets bedste, at støtten gives med udgangspunkt i et tæt samarbejde med forældrene, herunder at forældrene får hjælp til at bakke op om barnets opvækst.
Endeligt har det været afgørende at rette fokus på kvaliteten i den indsats, der gives. Det er ikke tilstrækkeligt, at der træffes de rette afgørelser om børnene. Det er helt afgørende, at den støtte, der iværksættes, er af en sådan kvalitet, at barnet eller den unge udvikler sig og får opfyldt sine behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv.

Afbureaukratisering
Satspuljepartierne har med aftalen lagt vægt på, at reformen ikke medfører yderligere bureaukrati i kommunerne. Det har således været afgørende, at der ikke indføres unødvendige procesregulerende regler, som kan medføre et uhensigtsmæssigt tidsforbrug i den kommunale administration. I forlængelse heraf indeholder forslaget om Barnets Reform en række afbureaukratiserende tiltag, med henblik på at skabe bedre mulighed for at de kommunale medarbejdere kan undgå at bruge tid på unødvendig administration. Satspuljepartierne er enige om, at effekterne på den kommunale administration af Barnets Reform skal evalueres efter to år.
Reformen indeholder konkrete afbureaukratiseringsforslag i forbindelse med ændringsforslagene til den børnefaglige undersøgelse, handleplaner, godkendelse og tilsyn, foranstaltninger, standarder for sagsbehandlingen, underretning og tværfagligt samarbejde.

Kontanthjælpshåndbogen 2011, 21. udgave

2010-09-04T17:24:00.001+02:00

Denne håndbog beskriver den enkelte klients sociale rettigheder inden for kontanthjælpsområdet, som de ser ud efter afslutningen af Folketingssamlingen i juni 2010. Alle lovændringer er indarbejdet i bogen.

Bogen er endvidere opdateret med en række mindre lovændringer af betydning for bogens emneområde. Også ændringer i bekendtgørelser m.v., principafgørelser og takster siden sidste udgave er indarbejdet.

Vores sociale lovgivning bygger på nogle gennemgående grundlæggende principper om,
- at du har et ansvar for din egen situation, således at du - evt. med særlig støtte - aktivt skal medvirke til at løse egne problemer,
- at du skal have en stor grad af indflydelse,
- at mulighederne for hjælp skal ses bredt og ikke kun i forhold til den sociale lovgivning,
- at kommunen tidligt i et hjælpeforløb skal målrette indsatsen, for at hjælpen i højere grad kan virke forebyggende,
- at arbejdsmarkededet skal være mere rummeligt for at fastholde personer i beskæftigelse og forbedre mulighederne for at få en aktiv tilværelse, og
- at øge fleksibiliteten og inddrage andre i forebyggelse og løsning af sociale opgaver, f.eks. de faglige organisationer og de frivillige.

Reglerne om kontanthjælp findes i aktivloven, som denne bog primært handler om. I serviceloven findes reglerne om hjælp til handicappede og børn m.fl. Reglerne herom er også omtalt i denne bog, ligesom jeg kommer ind omkring centrale områder vedrørende retssikkerhedsloven. Reglerne om aktivering m.v. findes i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er optrykt i uddrag som bilag (se s. 440). Bogen kommer i begrænset omfang i berøring med denne lov, men indeholder dog en kort gennemgang af regelsættet (se kap. 1.8. s. 47).

Kontanthjælpslovgivningen er rimelig kompliceret - både for sagsbehandlerne og for klienterne. Til dem og alle andre, der er interesseret i, hvordan vores sociale lovgivnings nederste sikkerhedsnet fungerer i praksis, er denne håndbog skrevet.

Håndbogen kan bruges af alle med behov for kontanthjælp. Gruppen af folkepensionister er dog kun i enkelte tilfælde omfattet af kontanthjælpsbestemmelserne. Som hovedregel skal de benytte pensionslovgivningens regler for hjælp som personligt tillæg. Folkepensionister med børn er selvfølgeligt omfattet af de bestemmelser, der vedrører hjælp til børn. Førtidspensionister er med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 2003, omfattet af kontanthjælpsbestemmelserne i flere tilfælde end tidligere.

Bemærk: I denne bog refererer jeg til en lang række afgørelser truffet af Ankestyrelsen. Nogle af afgørelserne er historiske, dvs. at Ankestyrelsen har kasseret dem. Ankestyrelsen anvender 3 overordnende grunde til at kassere en afgørelse:

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi, principafgørelsen er afløst af en nyere principafgørelse, eller der er kommet nye regler på det omtalte område.

Når jeg alligevel har valgt fortsat at medtage nogle af disse kasserede afgørelser, skyldes det, at jeg fortsat vurderer, at de kan bidrage til fortolkningen af lovgivningen. Jeg “kasserer” således kun de afgørelser, der ikke længere indeholder et fortolkningsbidrag eller slet og ret er i strid med den nuværende lovgivning. Jeg vil anbefale læserne selv at checke den enkelte afgørelse på ast.dk i nødvendige tilfælde. I Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/2009 står der om problemstillingen:

Det at en afgørelse er kasseret, skal ikke nødvendigvis tages som udtryk for, at princippet i den ikke længere kan være gældende. De nye regler eller den nye afgørelse, der eventuelt har afløst den gamle afgørelse, er ikke nødvendigvis i modstrid med den gamle afgørelse. Kassation vil i mange tilfælde være begrundet i, at vi vurderer, at området er tilstrækkeligt dækket af nyere praksis. Målet med kassationen har været at slippe af med de meget gamle afgørelser, hvor udvikling i reglerne og ”samfundet” betyder, at afgørelserne ikke længere er særligt aktuelle.

Håndbog for pædagogstuderende, 9. udg., 2010

2010-09-03T18:08:00.002+02:00

Lidt om mit udgangspunkt

Det gælder om at være studerende her i tilværelsen - ikke blot, mens du er under uddannelse, men også når du kommer i arbejde som pædagog (og for øvrigt også i privatlivet). Betragt din uddannelsesperiode som et skridt på vejen til at indkredse og forstå lidt flere af tilværelsens uendeligt mange ansigter.

Du skal hele vejen igennem søge efter de spørgsmål, der gør dig i stand til at forstå lidt mere af menneskets kompleksitet - af dets normer, handlinger og gerninger. Samtidig må udgangspunktet være en erkendelse af, at du aldrig finder et entydigt eller endeligt svar. Heri ligger udfordringen - at søge efter det, der ikke gives noget endeligt svar på. Hvor tvivlen og spørgsmålene er drivkraften. Eller sagt med et gammelt ordsprog: Søg sandheden, men undgå dem, der finder den. Hold dig endelig også fra dem, der ikke gider søge.

Lad være med at tro på, at du kan finde en pædagogisk teori eller model, som kan anvendes i enhver sammenhæng, og som kan give dig svar på alle dagligdagens spørgsmål. Det kan du ikke. Kun pædagogiske fundamentalister har fundet sandheden = den alment gældende teori. Vi andre leder stadigvæk. Det betyder dog ikke - som nogle har fremhævet - at de pædagogiske teorier eller retninger er “døde”. Slet ikke. De er nødvendige som pejlemærker i vores søgen efter “sandheden”.

Mange af os er alt for afhængige af ros. Vi vil helst gøre det “rigtige”, og vi ønsker at få ros for det. For mange forkerte svar får os til at føle os noget så dumme. Den kloge er den elev med de fleste rigtige svar - med de færreste fejl.

Denne indstilling gør, at mange studerende vil lave den fejlfri opgave, det fejlfri projekt, den perfekte forestilling m.v. Som bliver træt af undervisere, der gang på gang kommer med kritiske bemærkninger til både proces og produkt. Her skal du bare huske: At alting altid kan gøres bedre.

Hvordan kan du så gøre det bedre? Bl.a. ved hele tiden at forholde dig til teorien, til praksis og til dine medstuderende og dine undervisere. Men ikke nok med det. Du skal også forholde dig til den måde, som du forholder dig til teorien m.v. på. Du skal så at sige kunne betragte dig selv som en udenforstående - samtidig med at du selv er en del af processen. Det er ikke så ligetil - men det er nødvendigt for ikke blot at blive “overtaget” af teorien, af praksis eller af dine medstuderende/undervisere. Brug således reflektionen som redskab i det daglige - stil dig selv de nødvendige spørgsmål (også selv om de kan gøre ondt).

Det er dine underviseres opgave at anspore dig til at yde det ypperste af det, som du kan præstere - ved at fremsætte positiv/negativ kritik selv når du synes, at du ikke kan yde mere. Din drivkraft som studerende bør være en erkendelse af, at du i næste forløb kan nå et skridt videre - stille lidt flere kloge spørgsmål. Når du så ikke synes, at du er i stand til at stille eller tage imod flere spørgsmål, må du sige til. Så er der tid til at samle sig og lade tingene falde på plads, før du begiver dig ud på den næste vandring. Det forstår din underviser/vejleder så ganske udmærket - han har ikke alene selv været igennem processen, men står fortsat i den (forhåbentligt da).

Indledning

Håndbog for pædagogstuderende tilsigter at give både kommende og nuværende pædagogstuderende et overskueligt og enkelt indtryk af nogle studiemæssige forhold, som de vil komme til at opleve i løbet af uddannelsen, dels på det personlige plan, dels på det faglige/undervisningsmæssige plan.

Hvorfor vil jeg være pædagog? Hvordan er den første tid på uddannelsesstedet? Hvad vil det sige at være studerende? Hvad med undervisningen? Hvad er teori? Hvad er evaluering? Hvordan kan jeg få mine forventninger indfriet? Hvad er en synops?

Ja, spørgsmålene er mange, og de fylder meget hos den enkelte studerende. Mange af spørgsmålene kan dog afdramatiseres ganske væsentligt, hvilket er en af intentionerne med denne håndbog. De fleste studerende går rundt med de samme overvejelser - og især ved påbegyndelsen og afslutningen af studiet fylder de. At høre fra andre, at de har det ligesom én selv, kan gøre det hele lidt lettere at leve med.

Pædagoguddannelsen foregår ikke på samme måde rundt omkring på landets uddannelsessteder. Nogle uddannelsessteder vægter f.eks. den personlige dimension og de sociale processer i uddannelsen højere end andre uddannelsessteder. Andre uddannelsessteder vægter eksempelvis den kulturelle dimension særligt højt. Og andre igen vægter de traditionelle faglige færdigheder højest.

Undervisnings- og organiseringsformerne varierer ganske meget fra uddannelsessted til uddannelsessted. De studerende kan bl.a. være inddelt i klasser, hold, stamhold og storgrupper og modtage undervisning gennem forelæsninger, tavleundervisning, laboratoriearbejde, projektarbejde, værkstedsundervisning m.v. Studievejledningen prioriteres og organiseres også ret så forskelligt - en række uddannelsessteder har f.eks. tilknyttet studievejledere til hver klasse/hold/stamgruppe.

Mange uddannelsessteder er engageret i forsøgs- og udviklingsarbejde, dels internt i forhold til udvikling af nye undervisningsformer, dels eksternt i forhold til samarbejde med lokalsamfundet m.v. En række uddannelsessteder er desuden involveret i internationalt samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner og institutioner i det hele taget, hvor der f.eks. sker udveksling af studerende. Alt dette betyder selvfølgeligt, at hvert uddannelsessted har sin mere eller mindre tydelige profil.

I håndbogen har jeg forsøgt at medtage en række forhold, som vil have betydning for den enkelte studerende, uanset hvilket uddannelsessted han eller hun måtte gå på. Er der forhold/oplysninger, som du synes skal medtages i håndbogen, er du meget velkommen til at skrive til forlaget.

Pædagogisk Lovsamling 2011, 10. udgave

2010-09-02T20:52:00.004+02:00

Ændringer/tilføjelser siden udgivelsen af Pædagogisk Lovsamling 2010

Periode: 20.7.2009 - 26.6.2010

Ændringer i serviceloven og retssikkerhedsloven
1) Lov nr. 407 af 21.4.2010 (LF 114) ændring af lov om social service (frit valg af hjælpemidler og boligindretning)
2) Lov nr. 408 af 21/04/2010 (LF 113) om ændring af lov om social service (magtanvendelse over for voksne)
3) Lov nr. 429 af 28.4.2010 (LF 156) om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (kompetencen til at træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger m.v.)
4) Lov nr. 548 af 26.5.2010 (LF 165 B) om ændring af lov om social service (loft over egenbetaling for madservice m.v.)
5) Lov nr. 549 af 26.5.2010 (LF 168) om ændring af lov om social service (forbedring og forenkling af reglerne om støtte til køb af bil)
6) Lov nr. 550 af 26.5.2010 (LF 169) om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service (sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde)
7) Lov nr. 551 af 26.5.2010 (LF 166) om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
8) Lov nr. 552 af 26.5.2010 (LF 165 A) om ændring af lov om social service (nye beregningsprincipper for borgerens betaling for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v.)
9) Lov nr. 571 af 31.5.2010 (LF 187) om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (udvidelse af personkredsen, styrket indsats over for ægtefælleforsørgede m.v.)
10) Lov nr. 624 af 11.6.2010 (LF 201) om ændring af lov om en børnefamilieydelse og forskellige andre love (ungeydelse for 15-17-årige, mulighed for at standse ungeydelsen, m.v.)
11) Lov nr. 627 af 11.6.2010 (LF 167) om ændring af lov om social service (skærpelse af reaktionsmuligheder over for kriminalitetstruede børn og unge)
12) Lov nr. 628 af 11.6.2010 (LF 178) om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform)
13) Lov nr. 629 af 11.6.2010 (LF 177) om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og sundhedsloven samt om ophævelse af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. (afbureaukratisering på området for ældre, handicappede m.fl.)
14) Lov nr. 699 af 25.6.2010 (LF 172) om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (meddelelsespligt ved længerevarende midlertidigt ophold i lande uden for EU/EØS og Schweiz samt mulighed for øget kontrol med udbetaling af social pension)

Ændringer i andre love:
1) Lov nr. 1098 af 30.11.2009 (LF 35) om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt for ordningen om frokostmåltid i daginstitutioner m.v.)
2) Lov nr. 1107 af 1.12.2009 om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (styrket indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige orden m.v.)
3) Lov nr. 1266 af 16.12.2009 (LF 30) om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (dommeruddannelse, transmission af tekst under retsmøder, fri proces i sager om ægteskab eller forældremyndighed og retsafgifter i fogedsager)
4) Lov nr. 1510 af 27.12.2009 (LF 71) om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (forhøjelse af formuegrænsen for supplerende pensionsydelse og helbredstillæg)
5) Lov nr. 1521 af 27.12.2009 (LF 54) om ændring af sundhedsloven (frit valg til diagnostiske undersøgelser, voldgiftsnævn, udvidet aktindsigt m.v.)
6) Lov nr. 486 af 11.5.2010 (LF 120) om ændring af lov om folkeskolen (friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin, udvidelse af loft for undervisningstid, øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling m.v.)
7) Lov nr. 533 af 26.5.2010 (LF 128) om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og lov om rettens pleje (tvungen opfølgning efter udskrivning)
8) Lov nr. 534 af 26.5.2010 (LF 129) om ændring af sundhedsloven (målretning af kontaktpersonordningen, tilpasning af adgangen til elektroniske medicinoplysninger og oprettelse af Det Danske Vaccinationsregister m.v.)
9) Lov nr. 537 af 26.5.2010 (LF 146) om ændring af lov om registreret partnerskab, lov om en børnefamilieydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (udvidet adgang for registrerede partnere til adoption og overførsel af forældremyndighed m.v.)
10) Lov nr. 630 af 11.6.2010 (LF 176) om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) og lov om folkeskolen (afbureaukratisering af reglerne om pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og børnemiljøvurderinger m.v.)
11) Lov nr. 631 af 11.6.2010 (LF 212) om ændring af dagtilbudsloven (fleksibel frokostordning i daginstitutioner m.v.)
12) Lov nr. 640 af 14.6.2010 (LF 196) lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (10. klasse på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse)
13) Lov nr. 641 af 14.6.2010 (LF 194) om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og afbureaukratisering m.v.)
14) Lov nr. 706 af 25.6.2010 (LF 130) om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love
15) Lov nr. 708 af 25.6.2010 (LF 198) om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og lov om rettens pleje (betænkningstid forud for tvangsbehandling, oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen, udvidet eksternt tilsyn med tvangsfikseringer m.v.)
16) Lov nr. 711 af 25.6.2010 (LF 164) om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (ungdomskriminalitet)
17) Lov nr. 725 af 25.6.2010 (LF 221) om ændring af personskatteloven, ligningsloven, lov om en børnefamilieydelse og ejendomsavancebeskatningsloven (ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning af fradraget for faglige kontingenter og loft over børnefamilieydelsen)

Ændringer i bekendtgørelser og vejledninger m.v.:
1) Bkg. nr. 588 af 24.6.2009 om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
2) Bkg. nr. 1082 af 20.11.2009 om pasningsgaranti, kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud, forældrenes egenbetaling og indhentelse af børneattester m.v.
3) Bkg. nr. 1112 af 30.11.2009 om ændring af bekendtgørelse om pasningsgaranti, kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud, forældrenes egenbetaling og indhentelse af børneattester m.v. (varsling af ændringer i tilskud og forældrenes egenbetaling som følge af en beslutning om et sundt frokostmåltid)
4) Vejledning om ændring af vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009 (lukkedage i daginstitutioner efter dagtilbudsloven) (nr. 9 af 29.1.2010)
5) Bkg. nr. 519 af 20.5.2010 om ændring af bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom (ændrede forfalds- og indbetalingsfrister for ATP-bidrag)
6) Bkg. nr. 688 af 21.6.2010 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Tilføjelser i øvrigt i 2011-udgaven:
1) Bkg. nr. 583 af 23.6.2009 om familievejlederordningen efter lov om social service § 11
2) Vejledning nr. 45 af 23.6.2009 om ændring af vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven)
3) FN's konvention om rettigheder for personer med handicap
4) Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet) og om videregivelse af oplysninger i forbindelse med samarbejdet (nr. 60 af 10.7.2009)

Udeladelser i øvrigt i 2011-udgaven:
1) Vejledning om tavshedspligtsregler, der har betydning for kommunernes indsats med at hjælpe børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene (gennemgang af reglerne om tavshedspligt) (nr. 86 af 30.11.2006)
2) Vejledning om offentliges ansattes ytringsfrihed
3) Bkg. om udviklingsråd som led i kommunalreformen (nr. 162 af 10.3.2006)
4) Lov om kommunale borgerservicecentre (nr. 544 af 24.6.2005)

Erik Jappe
26. juni 2010

Pædagogisk Lovsamling 2010, 9. udgave

2009-09-11T22:23:00.001+02:00

Ændringer/tilføjelser siden udgivelsen af Pædagogisk Lovsamling 2008-2009Periode: 20.7.2008 - 15.6.2009

Ændringer i serviceloven og retssikkerhedsloven
1) Lov nr. 1118 af 26.11.2008 (LF 15) om ændring af lov om social service (merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom)
2) Lov nr. 1336 af 19.12.2008 (LF 21) om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love (konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige)
3) Lov nr. 286 af 15.4.2009 (LF 92) om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om leje og forskellige andre love (initiativer for at forhindre udsættelser af lejere som følge af manglende betaling af husleje m.v.)
4) Lov nr. 314 af 28.4.2009 (LF 113) om ændring af lov om social service (markedsføring af leverandører af samt servicebevis til personlig og praktisk hjælp)5) Lov nr. 315 af 28.4.2009 (LF 115) om ændring af lov om social service (familievejlederordning)
6) Lov nr. 316 af 28.4.2009 (LF 117) om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service (præcisering af kommunalbestyrelsens ansvar, diæter, inhabilitet m.v.)
7) Lov nr. 317 af 28.4.2009 (LF 114) om ændring af lov om social service (skærpelse af reglerne om forældrepålæg og indførelse af ungepålæg)
8) Lov nr. 318 af 28.4.2009 (LF 116) om ændring af lov om social service (kontinuitet i anbringelsen m.v.)
9) Lov nr. 388 af 25/05/2009 (LF 136) om ændring af lov om social service (udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret personlig assistance)
10) Lov nr. 390 af 25.5.2009 (LF 163) om ændring af lov om social service (loft over egenbetaling for madservice i plejeboliger m.v.)
11) Lov nr. 482 af 12.6.2009 (LF 184) om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt og tilsyn med kommunerne m.v.)
12) Lov nr. 483 af 12.6.2009 (LF 185) om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love samt om ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse (etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v.)

Ændringer i andre love:
1) Lov nr. 1148 af 3.12.2008 (LF 16) om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) (frokostmåltid i daginstitutioner m.v.)
2) Lov nr. 1345 af 19.12.2008 (LF 13) om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (ligestilling af dansk og udenlandsk udbytte m.v.)
3) Lov nr. 1346 af 19.12.2008 (LF 14) om ændring af lov om social service (fast kontaktperson i hjemmeplejen)
4) Lov nr. 1410 af 27.12.2008 om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (ændring af modtagergruppen for særligt børnetilskud)
5) Lov nr. 1411 af 27.12.2008 (LF 77) om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om en børnefamilieydelse, lov om individuel boligstøtte og lov om ændring af lov om social pension og andre love (ændrede betingelser om børns ophold her i landet m.v.)
6) Lov nr. 114 af 16.2.2009 (LF 79) om ændring af retsplejeloven (udveksling af oplysninger som led i politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien)
7) Lov nr. 319 af 28.4.2009 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (gennemførelse af Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug m.v.)
8) Lov nr. 349 af 6.5.2009 (LF 106) om ændring af lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forældreansvarsloven (terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.)
9) Lov nr. 353 af 6.5.2009 om ændring af lov om folkeskolen (ændring af procedure for henvisning til specialundervisning i enkelte fag)
10) Lov nr. 354 af 6.5.2009 om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv (samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan)
11) Lov nr. 389 af 25.5.2009 om ændring af lov om kommunale borgerservicecentre (ophævelse af revisionsbestemmelse)
12) Lov nr. 433 af 4.6.2009 (LF 212) om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (aktindsigt i ministerkalendere)
13) Lov nr. 477 af 12.6.2009 om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (forhøjelse af pensionstillæg m.v.)
14) Lov nr. 494 af 12.6.2009 (LF 105) om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love (adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.)
15) Lov nr. 501 af 12.6.2009 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltningsloven (styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.)
16) Lov nr. 503 af 12.6.2009 om ændring af forvaltningsloven og lov om behandling af personoplysninger (udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder)
17) Lov nr. 521 af 12.6.2009 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.)
18) Lov nr. 530 af 12.6.2009 om ændring af sundhedsloven (udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne)19) Lov nr. 534 af 12.6.2009 om ændring af lov om folkeskolen (præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen m.v.)

Ændringer i bekendtgørelser og vejledninger m.v.:
1) Bkg. om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper (nr. 674 af 26.6.2008)
2) Bkg. om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (nr. 719 af 1.7.2008)
3) Bkg. om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (nr. 951 af 22.9.2008)
4) Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven)
5) Bkg. om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse (nr. 1124 af 25.11.2008)
6) Bkg. om pasningsgaranti, kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud, forældrenes egenbetaling og indhentelse af børneattester m.v. (dagtilbudsbekendtgørelsen) (nr. 1233 af 11.12.2008)
7) Vejledning nr. 31 af 6.5.2009 om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud
8) Bkg. nr. 422 af 28.5.2009 om ændring af bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (injektionspræparater til diabetikere)

Tilføjelser i øvrigt i 2010-udgaven:
1) Bkg. om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte (nr. 983 af 1.10.2008)

Udeladelser i øvrigt i 2010-udgaven:
1) Bkg. om bistandsværger (nr. 77 af 5.2.1999/senest ændret med bkg. nr. 1025 af 21.10.2004)
2) Bkg. om specialundervisning for voksne

Erik Jappe / 15. juni 2009

Ældre bøger

2009-09-04T10:01:00.007+02:00

Denne 2. udgave (2006) af håndbogen er opdateret med alle relevante ændringer i bekendtgørelser og love m.v.

• Anbringelsesreformen (LF 8), der trådte i kraft den 1.1.2006, er indarbejdet i bogen.
• Strukturreformen, domstolsreformen og den nye servicelov, der alle træder i kraft d. 1.1.2007, er indarbejdede.
• Betænkning nr. 1463 om retssikkerhed i anbringelsessager fra 2005 er indarbejdet.
Hertil kommer, at nye vejledninger, SM-afgørelser og takster, siden bogen sidst udkom i 2004, er indarbejdet.

Igennem de sidste hundrede år er der i stigende grad blevet sat fokus på børnenes forhold i samfundet. Lovgivning, der skulle beskytte børnene mod overgreb - og beskytte samfundet mod uvorne unger - er blevet vedtaget og forbedret mange gange. Flere og flere voksne har som deres arbejde at tage sig af de truede børn. Det er efterhånden blevet en stor forretning med en milliard-omsætning.
Mange har en tro på, at en øget indsats inden for området kan sikre børnene et bedre liv - en mere beskyttet tilværelse. Mere opsøgende arbejde og tidlig opsporing af de truede børn er godt - det kan forebygge de alvorlige tilfælde, og tvang kan undgås. Eller kan det? Måske øger den større indsigt og viden og de mange professionelle ansatte tendensen til at ville definere og løse andres problemer. Megen god vilje kan være ødelæggende for den truede familie.
Langt de fleste anbringelser af børn sker som frivillige anbringelser. Kun få anbringelser sker i form af tvangsfjernelse. Alligevel er der utrolig meget opmærksomhed rettet mod de såkaldte hjælpeforanstaltninger uden samtykke.
Er det rimeligt? Ja, det er det, fordi vi her bevæger os ind i et spændingsfelt mellem familiens og det offentliges ansvar og opgaver. De fleste familier - hvis ikke alle - føler sig klemte og magtesløse, når myndighederne for alvor går i gang. Så hvis ikke de ansatte udviser en høj grad af respekt for de enkelte familier, uanset hvor ringe de måtte fungere, vil det hurtigt ende i ukonstruktive kampe, hvor børnene bliver taberne. Nogle familier kæmper en håbløs kamp, andre giver hurtigt op, og det ender med frivilligt tvang.
Denne bog forsøger at tegne en billede af hele tvangsfjernelsesområdet, som det ser ud i dag. Bogen har endvidere en historisk vinkel på området, så den læser, der er interesseret i at følge udviklingen i de sidste 100 år, kan gøre dette. Endelig giver jeg sidst i bogen et bud på, hvordan jeg mener, at der kan komme mere konsekvens ind i arbejdet med de mest truede børn og unge.
Første del om de aktuelle regler er baseret på Børn og unge-håndbogen, men hvor omtalen af det gældende regelsæt er væsentligt udvidet i denne bog.

Denne bogs (2005) centrale tema er at bidrage til en større viden om, hvilke indgreb forældre m.fl. foretager over for deres småbørn i konfliktsituationer, herunder at undersøge, om forældre m.fl. er bevidste om, at det måske er ligeså belastende for et barn at få skældud som f.eks. at få smæk over fingrene.
Vi ved ikke særligt meget om, hvordan forskellige indgreb virker på forskellige børn, og hvordan indgreb virker på børn i forskellige aldre. Men vi ved, at udviklingen af bl.a. et barns selvværdsfølelse og evne til at indgå i sociale sammenhænge er sårbare størrelser, som ethvert indgreb - mildt eller strengt - kan have konsekvenser for. Selvfølgelig især hvis et barn gentagne gange i det daglige udsættes for sådanne indgreb.
Revselsesretten blev af et snævert flertal i Folketinget endelig afskaffet i 1997. Desværre forsvandt begrebet psykisk vold, som kendtes fra 1985-loven, hvorefter indehavere af forældremyndigheden havde pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling, fra den ændrede lovgivning. Efter 1997-loven har barnet ret til omsorg og tryghed og skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.
Er situationen i dag, at forældre foretager psykiske og sociale indgreb, som sandsynligvis er ligeså belastende som fysiske indgreb for det barn, som det går ud over? Måske. Bør vi styrke vores viden om konsekvenser af fysiske, psykiske og sociale indgreb? Ja. I bogen prøver jeg at definere en række indgreb og diskutere en række problemstillinger vedrørende de forskellgie indgreb. Sidst i bogen opstiller jeg et forslag til en aftale, som forældre kan indgå vedrørende de indgreb, som de måtte foretage i forhold til deres børn.
Igennem de sidste 30-40 år har der været sat fokus på børnemishandling, herunder seksuelt misbrug af børn, og det har der været mange gode grunde til. Som det fremgår af bogens historiske del, har det også været politisk korrekt at arbejde for en afskaffelse af den såkaldte revselsesret. Modstandere af afskaffelsen af revselsesretten er af og til næsten blevet sat i bås med børnemishandlere. I 2003 viste en fjernsynsudsendelse om de såkaldte puljeordninger en dagplejemor på Mors tjatte lidt til et barn bagi. Fra det politiske korrekte Danmark lød der et ramaskrig, og politianmeldelser mod dagplejemoderen blev det også til. Det gik efter min vurdering helt over gevind. Måske fordi vi har indført en lovgivning for “den gode adfærd”, der er ude af trit med, hvad en række forældre reelt gør, måske fordi vi i vor iver efter at være humanistiske korrekte er blevet så forskrækkede over enhver form for fysisk kontakt, at vi straks råber op.

Lad mig her indledningsvis præcisere min holdning til bogens tema, så der ikke hersker tvivl om, hvad jeg står for:
● Jeg foretrækker dialog og samtale med barnet frem for f.eks. skældud og andre indgreb.
● Jeg forstår, at forholdet mellem forældre og børn er - og bør være - et konfliktfyldt område, hvor den stærke part (den voksne) altid bør være opmærksom på, hvilke midler pågældende anvender.
● Jeg er enig i, at samfundet skal blande sig i familiens forhold, hvis en forældre overskrider sine magtbeføjelser.
● Jeg går absolut ikke ind for anvendelsen af fysiske indgreb i opdragelsen eller for den sags skyld i andre sammenhænge. Men på den anden side bliver jeg heller ikke forskrækket over anvendelsen af mindre fysiske indgreb, f.eks. smæk over fingrene, og jeg vurderer anvendelsen af psykiske og sociale indgreb som værende af samme karakter som de fysiske indgreb. Hverken værre eller bedre.
● Jeg tror ikke på de påstande, der jævnligt fremføres i debatten, at anvendelsen af mindre fysiske indgreb fører til børnemishandling eller andre alvorlige overgreb mod børn. Jeg afviser ikke, at det i enkelte tilfælde kan være rigtigt, men for langt de fleste forældre er dette ikke tilfældet. Ligeså lidt tror jeg på, at lidt hashrygning fører til narkomani, at lidt lottospil fører til ludomani eller lidt butikstyveri fører til en kriminel livsbane.
● Jeg er rimelig overbevist om, at langt de fleste forældre har en klar fornemmelse af, hvornår de måtte være på vej til at gå over stregen, og det gør de ikke, fordi det er uacceptabelt for dem selv. Enkelte umodne forældre besidder ikke denne fornemmelse for, hvor grænsen går. Det er selvfølgeligt vigtigt, at samfundet så hurtigt som muligt reagerer over for sådanne forældre gennem anvendelse af underretningspligt m.v. Men samfundet bør modsat ikke overreagere i tilfælde, hvor en forældre f.eks. har givet et barn smæk over fingerene eller en far i et enkeltstående tilfælde har givet sin 12-årige søn en mindre lussing.
● Jeg anser det for vigtigt, at forældre er forældre med stort F. Forældre skal turde at være forældre, og de skal ikke gå rundt og være bange for at gøre noget forkert. Hvad der kan være endnu værre end at revse et barn er, at forældrene mister autoriteten og bliver nervøse for forældrerollen.
● Jeg betragter afskaffelsen af revselsesretten i 1997 som et ok-tiltag - også selv om der ikke blev sat fokus på de psykiske og sociale indgreb. Jeg anerkender betydningen af lovgivning, der primært sender signaler om “korrekt” adfærd.
● Jeg finder, at forældre bør holde hinanden fast på den “den gode opdragelse”af deres børn, så de udvikler redskaber til at klare børneopdragelsen så godt som muligt.
● I øvrigt finder jeg det kritisabelt, at besøg af sundhedsplejersker i den grad er reduceret til et minimum i de fleste kommuner. Mange forældre står reelt uden kvalificerede sparringspartnere i barnets første leveår.

Viden om: Filippinerne, 2003

2003-09-04T19:37:00.009+02:00

Bogen kan lånes på mange biblioteker. Den kan købes på forlaget Kolibri til 150 kr. incl. forsendelse. Du kan også købe den som PDF-bog til 20 kr. Send din mail til: erikjapp@hotmail.com.

Forord

Filippinerne, der består af 7.107 større og især mindre øer, er ca. 7 gange så stort som Danmark, men der bor omkring 15 gange så mange mennesker i landet som i Danmark. Samtidig er der store ubeboede landområder, så det er ikke så mærkeligt, at du som turist indimellem kan føle dig klemt i landet - især i Manila-området. I 2002 oversteg befolkningstallet de 80 millioner mennesker, og det vokser stærkt - med op til ca. 2,5% om året, hvilket er et meget højt tal. Bruttonationalproduktet udgør under det halve af det danske, og målt pr. indbygger er det danske BNP 30 gange større. Og det er som om det hele tiden bliver værre - flere munde at mætte uden en tilsvarende vækst i økonomien. Det offentlige kan ikke hjælpe ret meget - det offentlige budget på ca. 140 milliarder kr. er - uanset landets størrelse og befolkningstal - kun ca. 1/6 af det danske nationale budget. Så det er ikke sværet at forstå, at op imod 7 millioner filippinere bor og arbejder i udlandet i kortere eller længere perioder.

Filippinerne er et meget anderledes land at besøge. Set med en danskers øjne kan det virke smukt - og beskidt - beboet af glade, smilende mennesker, der er uansvarlige indtil det utålelige. Selv om landet er kristent (katolsk), har det ikke ret mange lighedspunkter med europæiske samfund - det er helt igennem et asiatisk land på de fleste områder. F.eks. har lande som Thailand og Filippinerne mange lighedspunkter.

Jeg holder meget af Filippinerne, og det bærer denne bog forhåbentligt præg af. Men jeg er også hård i min kritik af det filippinske samfund som sådan - det er de mange spildte muligheders land. Jeg har lagt mig på linje med de store landsdækkende avisers meget kritiske skribenter ud fra devisen om, at den man tugter, elsker man. Siden 1996 har jeg besøgt landet gentagne gange, rejst over det meste af landet og alt i alt boet i landet svarende til godt og vel 2 år. Jeg har snakket kultur og vaner med et utal af filippinere og udlændinge bosat i Filippinerne, ligesom jeg har været en flittig læser af landets engelsksprogede aviser og fulgt nyhederne på TV.

Den enkelte læser, som skal på rejse til - og rundt i - Filippinerne, kan forhåbentligt få et indtryk af landet, der rækker ud over det, som langt de fleste rejsebøger præsenterer. Så denne bog drejer sig på ingen måde om, hvad du kan se, hvordan du kan komme fra det ene sted til et andet billigst muligt, eller hvilke hoteller og gæstehuse du kan frekventere. Den er skrevet til de læsere, der har et ønske om at nå til en lidt dybere forståelse af landet, og som har lyst til at lade sig styre af en oprigtig nysgerrighed for landet og dets befolkning.

Når man som rejsende kommer til et andet land, bedømmer man selvfølgelig det, som man ser og oplever, med danske øjne. Sådan må det være i første omgang. Det er jo det, der gør det spændende at rejse, at mange ting er så forskellig fra det, som man er vant til.

Turister reagerer typisk på 2 måder i Filippinerne. Den første - og største - gruppe af turister synes, at Filippinerne bare er så smuk og dejlig, og at filippinerne smiler hele tiden og er noget så søde og rare. Sådanne turister forholder sig ikke til landet, dets befolkning og kulturen - de er tilfredse med et ganske overfladisk kendskab til landet. Anden gruppe af turister beklager sig det meste af tiden over alt det, som ikke fungerer som derhjemme. Begge grupper af turister ser og oplever kun med rene danske øjne.

Hvis du virkelig vil opleve og forstå Filippinerne, er du nødt til at gå bag om alle smilene og al overfladen - og den er der meget af. Du må stille alle hvorfor-spørgsmålene og søge svar, der giver dig mulighed for at forstå landet og dets befolkning - sådan som de forstår sig selv. Du bliver mange oplevelser rigere, hvis du rejser på denne måde. Samtidig får din tilværelse nye perspektiver, når du kommer hjem igen. Når du levende interesserer dig for andre måder at leve på, forbliver du ikke upåvirket. Du vil opdage, at du også har forandret dig. Men vær forberedt på, at du bliver gal, skuffet, irriteret og frustreret, når du begynder at fornemme, hvordan det hele fungerer. Det er jeg blevet mange gange, og så har jeg for en periode valgt den mere overfladiske tilgangsvinkel til landet. Skiftevis har jeg elsket landet og forbandet det langt væk.

Mange filippinere - specielt de intellektuelle og de ældre - er bekymret for, om de kan opretholde deres kultur, sædvaner og skikke, når turisme, fjernsyn m.v. er med til at påvirke specielt den unge generation. Derfor bør du selvfølgelig huske på, at du er gæst i deres land - du bør respektere deres kultur, så længe du opholder dig i landet. Det er på ingen måde din opgave at “reformere” dem.

I bogen har jeg blandet det danske sprog med engelske, spanske og filippinske udtryk - sådan som du i Filippinerne vil opleve, at filippinerne blander deres eget sprog med især det engelske sprog. Jeg håber ikke, at du som læser lader dig irritere af det.

Indhold

Forord - Filipino/filipina - pinoy/pinay - Hvordan er filippinerne? - Afslappet livsstil - Ansvar - familie eller stat - Araw ng Kagatingan - Bahala na - Balut - Bankkonto - Barangay - Basura - Befolkningstilvækst - Billard - en folkesport - Billig sprut og smøger - Blufærdighed - Breadwinner - Brownouts (blackouts) - Børneopdragelse - Bøsser og lesbiske - Crab-mentality - Den filippinske sangfugl - Domstolene - Dovenskab - Drikkepenge - Dødsstraf - Eat Bulaga - EDSA I og II - Eksport af arbejdskraft - Familien -Familieplanlægning - Fedme og junkfood - Feudalisme - Film - Flaget - Flyv rundt i Filippinerne - Flyveturen - Danmark-Filippinerne - Fodbold - Fortove - Frederik (og Nina) - Fulde mennesker - Grusomme forbrydelser - Gudsfrygt - Hospitalsbehandling - Hvad gik galt? - Hvide løgne - I’m ashamed - I’m shy - Imitatorer - Jeepney - Jose Rizal - Journalister - Jueteng - Julen - Julen varer længe - Kidnapninger -Kommission - Kommunisme og NPA - Korruption - Kritik - Kvinder i politik - Lacson - Lappeløsninger -Lønninger - Mabait - Mango - Marcos - Memorizing - Mentalitet - Militæret - Mobiltelefon - Modus operandi - Muslimer - NAIA 3 - Nepotisme - Nyheder på filippinsk - Nytår - Omskæring - Overlevelseskultur - Pandesal - Pas til en filippiner - Pasalubhong - Pesos-bytteri - Pesos på lommen - Personfiksering: Rico er død - Politiet - Politik - Pogi-points - Pyramide scam - Religion - Risterasserne i Banaue - Road scam - Sari-sari store - Selvkontrol - Sex-skandaler i kirken - Shabu - Sharon Cuneta - Sikkerhed først? - Simple - Sir - Skibskatastrofer - Skilsmisse på filippinsk - Skrankepaver og kontormiljø -Skønhedskonkurrencer - Smerte og frelse - Sommer - Sotelo - Sparetip - Sport-Asian Games 2002 - Sprog - Squatters - Statsform - oligarki? - Støjende adfærd - Sult og underernæring - Svindel og humbug -Sæbeoperaer - The thriller in Manila - Til tiden - Trike, Sir - Tsismis - Turisme - Tålmodighed - Undervisning og uddannelse - USA - Yabang - Ærbarhed - Øgenavne - Økonomi - Ønske om at udvandre - Vidste du, at ... - IDS - et dansk projekt - Karl E. Eriksen

Viden om: Thailand, 1997

1997-09-04T19:39:00.008+02:00

Bogen kan lånes på mange biblioteker. Den kan købes på forlaget Kolibri til 150 kr. incl. forsendelse. Du kan også købe den som PDF-bog til 20 kr. Send din mail til: erikjapp@hotmail.com.

Forord

Sjældent har jeg oplevet et så modsætningsfyldt land som Thailand. Et land med en storslået natur og tilsyneladende evigt smilende mennesker, men samtidigt et land med en stor relativ fattigdom (folk dør ikke af sult) og masser af korruption. Efter et første ophold i Thailand i efteråret 1995 blev min nysgerrighed pirret. Jeg vidste godt dengang, at mine umiddelbare tolkninger af virkeligheden, som jeg så og oplevede den, ikke holdt. Men at opgaven med at fortolke og forstå viste sig at blive en rimelig sej omgang, havde jeg nok ikke forestillet mig. Det blev den - først og fremmest fordi min forestillingsverden kun i begrænset omgang kunne finde anvendelse i min indkredsning af, hvad thai’erne er for nogle størrelser.

Jeg må straks tilstå læseren, at jeg kun i begrænset omfang har lavet selvstændige studier af Thailand. Jeg har rejst rundt i det meste af Thailand, opholdt mig i flere mindre landsbyer og levet med lokale thai’ere. Min opgave har ikke været at lave ny forskning eller det, der ligner. Derimod har jeg anset det for min opgave at formidle den viden og indsigt, som andre allerede har opnået - selvfølgelig krydret med mine egne oplevelser. Nogle af mine kildeforfattere har opholdt sig i landet i relativt mange år.

Der kan ikke gives noget fuldstændigt billede af Thailand, og det kan der vel, når det kommer til stykket, kun af meget få lande. For mig og mange andre, der har oplevet og studeret Thailand, dets kultur og dets befolkning, er der dog ingen tvivl om, at Thailand er et uhyre kompliceret land at analysere og beskrive, fordi landet og dets befolkning er så forskellig fra os. Jeg må derfor advare læseren om at tage mine udlægninger for andet end et beskedent bidrag til forståelsen af landet og dets befolkning.

Thailand har i mange år - måske altid - været et åbent land, der tog det, som kunne bruges af det udefrakommende, adapterede det og lod resten ligge. Det er en af grundene til, at landet er svær at analysere og forstå. Det, der tilsyneladende ser ret kinesisk eller europæisk ud i sin fremtrædelsesform, kan og må ikke forstås ud fra kinesiske eller europæiske referencerammer. Ihvertfald ikke, hvis man ønsker at forstå thai’erne.

Den enkelte læser, som skal på rejse til Thailand, kan forhåbentligt få et indtryk af landet, der rækker ud over det, som langt de fleste rejsebøger præsenterer. Så denne bog drejer sig på ingen måde om, hvad du kan se, hvordan du kan komme fra det ene sted til et andet billigst muligt, eller hvilke hoteller og gæstehuse du kan frekventere. Den er skrevet til de læsere, der har et ønske om at nå til en lidt dybere forståelse af landet, og som har lyst til at lade sig styre af en oprigtig nysgerrighed for landet og dets befolkning.

Når man som rejsende kommer til et andet land, bedømmer man selvfølgelig det, som man ser og oplever, med danske øjne. Sådan må det være i første omgang. Det er jo det, der gør det spændende at rejse, at mange ting er så forskellig fra det, som man er vant til.

Turister reagerer typisk på 2 måder i Thailand. Den første - og største - gruppe af turister synes, at Thailand bare er så smuk og dejlig, og thai’erne smiler hele tiden og er noget så søde og rare. Sådanne turister forholder sig ikke til landet, dets befolkning og kulturen - de er tilfredse med et ganske overfladisk kendskab til landet. Anden gruppe af turister beklager sig det meste af tiden over alt det, som de ikke forstår. Begge grupper af turister ser og oplever kun med rene danske øjne.

Hvis du virkelig vil opleve og forstå Thailand, er du nødt til at gå bag om alle smilene og al overfladen. Du må stille alle hvorfor-spørgsmålene og søge svar, der giver dig mulighed for at forstå landet og dets befolkning - sådan som de forstår sig selv. Du bliver mange oplevelser rigere, hvis du rejser på denne måde. Samtidig får din tilværelse nye perspektiver, når du kommer hjem igen. Når du levende interesserer dig for andre måder at leve på, forbliver du ikke upåvirket. Du vil opdage, at du også har forandret dig.

Indhold
Forord - Thai - Hvordan er thai’erne? - Buddhisme - Børneopdragelse - Elefanten - Familien - Flaget - Flerkoneri - Generøsitet - Guld - Hoved og fødder - Hænderne - Impotens - Kongefamilien - Kriminalitet - Kritik - Kvinden - Land og by - Løn - Mad - Magt og hierarki - Mai pen rai - Manden - Mechai - Medfølelse - Misbrug - Munkene - Overlevelseskultur - Politik - Presse - Prostitution - Præsentation - Renlighed - Samvær - Siam - Siamesiske katte - Siamesiske tvillinger - Sjov og ballade - Skilsmisse - Skoene af - Skolegang - Smiger - Smilet - Songkran - Spillelidenskab - Spåmænd - Status og respekt - Syn på vesterlændinge - Tabe ansigt - Tak - Tiltaleformer og hilsner - Tolerance - Trafik - Turisme - Tålmodighed - Venskab - Vise følelser - Ærbarhed - Økonomi - Åndetro - Landsbyophold - Anvendte kilder