Pædagogisk overblik - love og regler 2022

Ny udgave (dateret 3.1.2022) er udsendt d. 3.1.2022 til alle, der har købt bogen inden for de sidste 12 måneder.

Studerende: Prisen er 100 kr. for ebogen, som du som studerende kan købe ved at sende en bestillingsmail til erikjapp@gmail.com samtidig med at du indbetaler 100 kr. via Mobilepay til 3035 1765.

Hvis du ikke anvender Mobilepay, kan du overføre beløbet til:

Reg. nr.: 9255 Kontonr.: 8970900579. Anvend straksoverførsel - så får du bogen med det samme.

Pris for andre end studerende: 200 kr.  NB: Husk ved bestilling at angive EAN-nr., hvis du er ansat hos en kommune m.fl.

I løbet af de 12 efterfølgende måneder får du tilsendt løbende opdateringer med nye emner, rettelser af links m.v. Herefter sletter jeg din mail, så jeg ikke opbevarer dine data. 

NB: Hvis du ikke mener at have modtaget senest opdaterede udgave af ebogen - venligst tjek spammail, før du skriver tilbage. På forhånd tak.

NB: Bogen må ikke kopieres eller deles med andre.

Forvaltnings- og HandicapRet 2022 (ebog)

Ny udgave er udsendt d. 3.1.2022.

Ebogen (544 sider) er helt opdateret med seneste lovgivning, alle gældende principmeddelelser m.v. og genveje til diverse kilder.

Pris: 300 kr. inkl. moms. Bestil ebogen via mail til erikjapp@gmail.com - så har du ebogen i løbet af  nogle få minutter/timer. Ebogen opdateres løbende efter behov - normalt ca. 2 - 4 gange inden for 12 måneder. Når du har købt bogen, får du inden for de næste 12 måneder tilsendt (mailet) de opdaterede udgaver.

Når du har købt denne bog, kan du anvende den på din stationære computer, på din bærbare computer, på din tablet/phablet og på din smartphone.

Bogen er til dig, der vil have overblik over og indsigt i forvaltnings- og handicapretten og have direkte links til alle kilderne. Du kan på et øjeblik få adgang til alle gældende principafgørelser, lovforslag og lovbemærkninger, love, bekendtgørelser og vejledninger, ombudsmandsudtalelser, tilsynsudtalelser, praksisundersøgelser og relevante artikler. Det er den eneste bog/hjemmeside, der giver dig denne adgang. Har du forslag til bogens indhold, er du velkommen til at kontakte mig (se mail ovenfor).

NB: Du må ikke kopiere eller dele ebogen med andre. 

Salg til kommuner m.v.: Husk at anføre korrekt EAN-nr. og evt. bruger-ID ved bestillingen - faktura fremsendes via virk.dk.

Salg til advokater og liberale erhverv i øvrigt: Anfør gerne CVR-nr.

Salg til private borgere og private organisationer: Bogen sælges kun mod forudbetaling. Indsæt beløbet i Nordea på reg. nr. 9255 kt. 8970900579 (straksoverførsel). Husk navn på betaling og husk at bestille bogen via mail. Betaling kan også ske via MobilePay til tlf.: 3035 1765.

Tastaturgenveje til Acrobat Reader:

Første side: Home

Sidste side: End

Forrige skærmbillede/side: PageUp

Næste skærmbillede/side: PageDown

Find: Ctrl-f

Tilbage til siden, som du linkede fra: Alt + venstre pil

Tilbage til siden, som du linkede til: Alt + højre pil

Målgruppe:

Bogen er særdeles anvendelig for borgere med nedsat funktionsevne og for pårørende, for kommunernes sagsbehandlere, for medlemmer af kommunernes handicapråd og andre, der privat eller professionelt beskæftiger sig med børn, unge og voksne med nedsat funktionsevne. Bogen vil også med fordel kunne anvendes i undervisningssammenhæng f.eks. på socialrådgiveruddannelsen, da bogen giver en solid indføring i de vigtigste forvaltningsretlige regler og reglernes anvendelse i praksis.

Indhold:

Børn og Unge Håndbogen 2022

 

Børn og Unge Håndbogen 2022 (464 sider) + lovtillæg (36 sider)

Udgivelsesdato: 7.9.2021

Pris: 300 kr. inkl. moms. Dertil kommer forsendelse. 

Bestilling: Bestil bøger via mail til erikjapp@gmail.com - så har du bogen/bøgerne i løbet af nogle få dage.

Alle bøger fremsendes med PostDanmark som pakkepost, der bør være fremme hos modtageren/udleveringsstedet næste hverdag, når bøgerne afsendes en hverdag.

Udgiver: Forlaget Kolibri v. Erik Jappe, Spangsbjerg Park 40, 8800 Viborg. CVR: 15687835











Regn selv prisen ud for køb af BU 2022:

1 bog:     380 kr. incl. moms og pakkeforsendelse.
2 bøger: 680 kr. incl. moms og pakkeforsendelse.
3 bøger: 1.000 kr. incl. moms og pakkeforsendelse.
4 bøger: 1.300 kr. incl. moms og pakkeforsendelse.
5 bøger: 1.600 kr. incl. moms og pakkeforsendelse.
6 bøger: 1.900 kr. incl. moms og pakkeforsendelse.
7 bøger: 2.200 kr. incl. moms og pakkeforsendelse.
8 bøger: 2.500 kr. incl. moms og pakkeforsendelse.
9 bøger: 2.800 kr. incl. moms og pakkeforsendelse.
10 bøger: 3.100 kr. incl. moms og pakkeforsendelse.
11 bøger og derover: 300 kr. incl. moms x antal - pakkeforsendelse er gratis.

Salg til kommuner m.v.: Husk at anføre korrekt EAN-nr. og evt. bruger-ID ved bestillingen - faktura fremsendes via virk.dk.
Salg til advokater og liberale erhverv i øvrigt: Anfør gerne CVR-nr.
Salg til boghandlere: Kun boghandlerrabat ved køb af mindst 20 eks. Ingen returret.
Salg til private borgere og private organisationer: Bogen sælges kun mod forudbetaling. Indsæt beløbet i Nordea på reg. nr. 9255 kt. 8970900579 - gerne som straksoverførsel. Husk navn på betaling og husk at bestille bogen via mail med din adresse. Betaling kan også ske via MobilePay til tlf.: 3035 1765.

                                                                             ******

Denne 24. udgave af håndbogen er opdateret med alle relevante ændringer i bekendtgørelser og love, vejledninger, principafgørelser og takster m.v., siden bogen sidst udkom i september 2020.

Indhold

Oversigt 8

Indledning 9

Generelt om børn og unge-bestemmelserne 14

Kap. 1 Forvaltningen og borgeren m.v. 19

1.1. Kommunalbestyrelsen, regionsrådet, socialtilsynet og Tilbudsportalen 19

1.2. Børn og unge-udvalget 27

1.3. Klage m.v. 34

Faktisk forvaltningsvirksomhed 36

Opsættende virkning 39

Ankestyrelsens beføjelser uden klage 40

1.4. Klage til Ankestyrelsen i § 74-sager 44

1.5. Domstolsprøvelse 47

1.6. Advokatbistand 51

1.7. Aktindsigt og partshøring i § 72-sager 55

1.8. Fuldbyrdelse af afgørelser og bistand fra politiet 56

1.9. Børn er også borgere 64

1.10. Fælles forældremyndighed 71

1.11. Selvstændig handlekommune for anbragte børn 75

1.12. Fælles social vagtordning 78

1.13. Systematisk inddragelse af familie og netværk 79

1.14. Kvinder og børn på krisecentre 80

1.15. Overgang til voksenlivet for unge med nedsat funktionsevne 81

Kap. 2 Underretningspligt, oplysningspligt og straffebestemmelser 85

2.1. Underretningspligt 85

2.2. Oplysningspligt 93

2.3. Når kommunen har modtaget en underretning 93

2.4. Straffebestemmelser 102

Kap. 3 Rådgivning, konsulentbistand m.v. 108

3.1. Rådgivning og konsulentbistand m.v. 108

3.2. Rådgivning, undersøgelse og behandling 118

3.3. Særlig familievejlederordning - børn med handicap 120

3.4. Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde 121

Kap. 4 Undersøgelser af barnets forhold 124

4.1. Med samtykke - så vidt muligt 125

Børnefaglig undersøgelse 125

4.2. Uden samtykke 140

4.3. Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke 143

4.4. Børnehuse 146

Kap. 5 Afgørelse om foranstaltninger efter § 52 151

5.1. Betingelser 151

5.2. Samtykke 156

5.3. Afgørelse uden samtykke om foranstaltninger i hjemmet 159

Kap. 6 Hjælpeforanstaltninger efter § 52 og § 54, forældrepålæg og ungepålæg m.v. 162

6.1. Ophold i dagtilbud m.v. 163

6.2. Støtte i hjemmet 164

6.3. Familiebehandling 165

6.4. Familiebehandling ved døgnophold 166

6.5. Aflastningsophold 167

6.6. Fast kontaktperson 169

6.7. Anbringelse uden for eget hjem 172

6.8. Praktiktilbud 173

6.9. Anden hjælp 175

6.10. Økonomisk støtte efter § 52 a 176

6.11. Støtteperson m.v. og koordinator 183

1: Støtteperson m.v. ved anbringelse - § 54 183

2: Koordinator (ungdomssanktion) - § 54 a 189

6.12. Den nænsomme anbringelse 191

6.13. Ydelser under døgnophold - § 55 192

6.14. Forældrepålæg 194

6.15. Børne- og ungepålæg 202

6.16 Netværkssamråd for unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden                         alvorlig kriminalitet 209

6.17. Tilbud om udslusning til unge under 18 år,  der har afsonet frihedsstraf 213

Kap. 7 Tvangsanbringelse 216

7.1. Betingelser 217

7.2. Anvendelse af tvangsbestemmelserne - uanset samtykke 225

7.3. Særligt om unge, der er fyldt 15 år 226

7.4. Krav til indstillingen i § 58-sager 228

7.5. Opretholdelse af anbringelse 230

Kap. 8 Foreløbige afgørelser 237

Kap. 9 Handleplan, helhedsorienteret plan og valg af opholdssted 246

9.1. Handleplan og støtteplan  til forældrene ved anbringelse 248

9.2. Handleplanens indhold og opbygning 249

9.3. Helhedsorienteret plan 255

9.4. Valg af opholdssted og skolegang m.v. 259

Faglig støtte i forbindelse med evt. adoption 266

Kap. 10 Formidlet døgnophold i plejefamilier og opholdssteder m.v. 268

10.1. Plejefamilier og opholdssteder m.v. 268

10.2. Godkendelse 281

10.3. Betaling m.v. 283

Kap. 11 Døgninstitutioner for børn og unge, herunder anbringelse på sikrede døgninstitioner m.v. 292

11.1. Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner 294

11.2. Anbringelse på sikrede døgninstitutioner 297

11.3. Anbringelse på særligt sikrede afdelinger 300

Screening af unge 301

Kap. 12 Tilsyn og opfølgning m.v. 303

12.1. Tilsyn 303

12.2. Beslutninger under barnets ophold uden for hjemmet 305

12.3. Opfølgning og tilsyn 318

Kap. 13 Samvær og kontakt 324

13.1. Ret til samvær og kontakt 325

13.2. Overvåget samvær og afbrydelse af samvær og kontakt 335

13.3. Klageadgang 345

Kap. 14 Voksenansvar for anbragte børn og unge 348

14.1. Lovens formål, anvendelsesområde og voksenansvar 348

14.2. Tilbageholdelse i forbindelse med anbringelse eller under en anbringelse umiddelbart efter en anbringelse 353

Kap. 15 Ophør af foranstaltninger og videreførelse af anbringelser 356

15.1. Ophør af foranstaltninger 356

15.2. Videreførelse af anbringelser 370

Kap. 16 Foranstaltninger for unge over 18 år 379

16.1. Tilbud til unge fra 18 til 22 år 381

16.2. Servicelovens almindelige tilbud 393

Kap. 17 Privat familiepleje og døgnplejehjem 399

Kap. 18 Adoption uden samtykke 406

Bilag I: Oversigt over hjælpeforanstaltninger m.v. uden samtykke 418

Bilag II: Oversigt over plejefamilier m.fl. 420

Bilag III: Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge 422

Bilag IV: Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet 431

Bilag V: Bkg. om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år (nr. 535 af 2.5.2019) 445

Bilag VI: Bkg. af forretningsorden for børn og unge-udvalgene (nr. 727 af 10.7.2019) 448

Bilag VII: Vederlag/satser (taksttabel for år 2022) 450

Anvendt lovmateriale m.v. 454

Principmeddelelser 455

Lovregister 459

Stikordsregister 461

Ældre bøger

Denne 2. udgave (2006) af håndbogen er opdateret med alle relevante ændringer i bekendtgørelser og love m.v.

• Anbringelsesreformen (LF 8), der trådte i kraft den 1.1.2006, er indarbejdet i bogen.
• Strukturreformen, domstolsreformen og den nye servicelov, der alle træder i kraft d. 1.1.2007, er indarbejdede.
• Betænkning nr. 1463 om retssikkerhed i anbringelsessager fra 2005 er indarbejdet.
Hertil kommer, at nye vejledninger, SM-afgørelser og takster, siden bogen sidst udkom i 2004, er indarbejdet.

Igennem de sidste hundrede år er der i stigende grad blevet sat fokus på børnenes forhold i samfundet. Lovgivning, der skulle beskytte børnene mod overgreb - og beskytte samfundet mod uvorne unger - er blevet vedtaget og forbedret mange gange. Flere og flere voksne har som deres arbejde at tage sig af de truede børn. Det er efterhånden blevet en stor forretning med en milliard-omsætning.
Mange har en tro på, at en øget indsats inden for området kan sikre børnene et bedre liv - en mere beskyttet tilværelse. Mere opsøgende arbejde og tidlig opsporing af de truede børn er godt - det kan forebygge de alvorlige tilfælde, og tvang kan undgås. Eller kan det? Måske øger den større indsigt og viden og de mange professionelle ansatte tendensen til at ville definere og løse andres problemer. Megen god vilje kan være ødelæggende for den truede familie.
Langt de fleste anbringelser af børn sker som frivillige anbringelser. Kun få anbringelser sker i form af tvangsfjernelse. Alligevel er der utrolig meget opmærksomhed rettet mod de såkaldte hjælpeforanstaltninger uden samtykke.
Er det rimeligt? Ja, det er det, fordi vi her bevæger os ind i et spændingsfelt mellem familiens og det offentliges ansvar og opgaver. De fleste familier - hvis ikke alle - føler sig klemte og magtesløse, når myndighederne for alvor går i gang. Så hvis ikke de ansatte udviser en høj grad af respekt for de enkelte familier, uanset hvor ringe de måtte fungere, vil det hurtigt ende i ukonstruktive kampe, hvor børnene bliver taberne. Nogle familier kæmper en håbløs kamp, andre giver hurtigt op, og det ender med frivilligt tvang.
Denne bog forsøger at tegne en billede af hele tvangsfjernelsesområdet, som det ser ud i dag. Bogen har endvidere en historisk vinkel på området, så den læser, der er interesseret i at følge udviklingen i de sidste 100 år, kan gøre dette. Endelig giver jeg sidst i bogen et bud på, hvordan jeg mener, at der kan komme mere konsekvens ind i arbejdet med de mest truede børn og unge.
Første del om de aktuelle regler er baseret på Børn og unge-håndbogen, men hvor omtalen af det gældende regelsæt er væsentligt udvidet i denne bog.

Denne bogs (2005) centrale tema er at bidrage til en større viden om, hvilke indgreb forældre m.fl. foretager over for deres småbørn i konfliktsituationer, herunder at undersøge, om forældre m.fl. er bevidste om, at det måske er ligeså belastende for et barn at få skældud som f.eks. at få smæk over fingrene.
Vi ved ikke særligt meget om, hvordan forskellige indgreb virker på forskellige børn, og hvordan indgreb virker på børn i forskellige aldre. Men vi ved, at udviklingen af bl.a. et barns selvværdsfølelse og evne til at indgå i sociale sammenhænge er sårbare størrelser, som ethvert indgreb - mildt eller strengt - kan have konsekvenser for. Selvfølgelig især hvis et barn gentagne gange i det daglige udsættes for sådanne indgreb.
Revselsesretten blev af et snævert flertal i Folketinget endelig afskaffet i 1997. Desværre forsvandt begrebet psykisk vold, som kendtes fra 1985-loven, hvorefter indehavere af forældremyndigheden havde pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling, fra den ændrede lovgivning. Efter 1997-loven har barnet ret til omsorg og tryghed og skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.
Er situationen i dag, at forældre foretager psykiske og sociale indgreb, som sandsynligvis er ligeså belastende som fysiske indgreb for det barn, som det går ud over? Måske. Bør vi styrke vores viden om konsekvenser af fysiske, psykiske og sociale indgreb? Ja. I bogen prøver jeg at definere en række indgreb og diskutere en række problemstillinger vedrørende de forskellgie indgreb. Sidst i bogen opstiller jeg et forslag til en aftale, som forældre kan indgå vedrørende de indgreb, som de måtte foretage i forhold til deres børn.
Igennem de sidste 30-40 år har der været sat fokus på børnemishandling, herunder seksuelt misbrug af børn, og det har der været mange gode grunde til. Som det fremgår af bogens historiske del, har det også været politisk korrekt at arbejde for en afskaffelse af den såkaldte revselsesret. Modstandere af afskaffelsen af revselsesretten er af og til næsten blevet sat i bås med børnemishandlere. I 2003 viste en fjernsynsudsendelse om de såkaldte puljeordninger en dagplejemor på Mors tjatte lidt til et barn bagi. Fra det politiske korrekte Danmark lød der et ramaskrig, og politianmeldelser mod dagplejemoderen blev det også til. Det gik efter min vurdering helt over gevind. Måske fordi vi har indført en lovgivning for “den gode adfærd”, der er ude af trit med, hvad en række forældre reelt gør, måske fordi vi i vor iver efter at være humanistiske korrekte er blevet så forskrækkede over enhver form for fysisk kontakt, at vi straks råber op.

Lad mig her indledningsvis præcisere min holdning til bogens tema, så der ikke hersker tvivl om, hvad jeg står for:
● Jeg foretrækker dialog og samtale med barnet frem for f.eks. skældud og andre indgreb.
● Jeg forstår, at forholdet mellem forældre og børn er - og bør være - et konfliktfyldt område, hvor den stærke part (den voksne) altid bør være opmærksom på, hvilke midler pågældende anvender.
● Jeg er enig i, at samfundet skal blande sig i familiens forhold, hvis en forældre overskrider sine magtbeføjelser.
● Jeg går absolut ikke ind for anvendelsen af fysiske indgreb i opdragelsen eller for den sags skyld i andre sammenhænge. Men på den anden side bliver jeg heller ikke forskrækket over anvendelsen af mindre fysiske indgreb, f.eks. smæk over fingrene, og jeg vurderer anvendelsen af psykiske og sociale indgreb som værende af samme karakter som de fysiske indgreb. Hverken værre eller bedre.
● Jeg tror ikke på de påstande, der jævnligt fremføres i debatten, at anvendelsen af mindre fysiske indgreb fører til børnemishandling eller andre alvorlige overgreb mod børn. Jeg afviser ikke, at det i enkelte tilfælde kan være rigtigt, men for langt de fleste forældre er dette ikke tilfældet. Ligeså lidt tror jeg på, at lidt hashrygning fører til narkomani, at lidt lottospil fører til ludomani eller lidt butikstyveri fører til en kriminel livsbane.
● Jeg er rimelig overbevist om, at langt de fleste forældre har en klar fornemmelse af, hvornår de måtte være på vej til at gå over stregen, og det gør de ikke, fordi det er uacceptabelt for dem selv. Enkelte umodne forældre besidder ikke denne fornemmelse for, hvor grænsen går. Det er selvfølgeligt vigtigt, at samfundet så hurtigt som muligt reagerer over for sådanne forældre gennem anvendelse af underretningspligt m.v. Men samfundet bør modsat ikke overreagere i tilfælde, hvor en forældre f.eks. har givet et barn smæk over fingerene eller en far i et enkeltstående tilfælde har givet sin 12-årige søn en mindre lussing.
● Jeg anser det for vigtigt, at forældre er forældre med stort F. Forældre skal turde at være forældre, og de skal ikke gå rundt og være bange for at gøre noget forkert. Hvad der kan være endnu værre end at revse et barn er, at forældrene mister autoriteten og bliver nervøse for forældrerollen.
● Jeg betragter afskaffelsen af revselsesretten i 1997 som et ok-tiltag - også selv om der ikke blev sat fokus på de psykiske og sociale indgreb. Jeg anerkender betydningen af lovgivning, der primært sender signaler om “korrekt” adfærd.
● Jeg finder, at forældre bør holde hinanden fast på den “den gode opdragelse”af deres børn, så de udvikler redskaber til at klare børneopdragelsen så godt som muligt.
● I øvrigt finder jeg det kritisabelt, at besøg af sundhedsplejersker i den grad er reduceret til et minimum i de fleste kommuner. Mange forældre står reelt uden kvalificerede sparringspartnere i barnets første leveår.

Viden om: Filippinerne, 2003

Bogen kan lånes på mange biblioteker. 

Forord

Filippinerne, der består af 7.107 større og især mindre øer, er ca. 7 gange så stort som Danmark, men der bor omkring 15 gange så mange mennesker i landet som i Danmark. Samtidig er der store ubeboede landområder, så det er ikke så mærkeligt, at du som turist indimellem kan føle dig klemt i landet - især i Manila-området. I 2002 oversteg befolkningstallet de 80 millioner mennesker, og det vokser stærkt - med op til ca. 2,5% om året, hvilket er et meget højt tal. Bruttonationalproduktet udgør under det halve af det danske, og målt pr. indbygger er det danske BNP 30 gange større. Og det er som om det hele tiden bliver værre - flere munde at mætte uden en tilsvarende vækst i økonomien. Det offentlige kan ikke hjælpe ret meget - det offentlige budget på ca. 140 milliarder kr. er - uanset landets størrelse og befolkningstal - kun ca. 1/6 af det danske nationale budget. Så det er ikke sværet at forstå, at op imod 7 millioner filippinere bor og arbejder i udlandet i kortere eller længere perioder.

Filippinerne er et meget anderledes land at besøge. Set med en danskers øjne kan det virke smukt - og beskidt - beboet af glade, smilende mennesker, der er uansvarlige indtil det utålelige. Selv om landet er kristent (katolsk), har det ikke ret mange lighedspunkter med europæiske samfund - det er helt igennem et asiatisk land på de fleste områder. F.eks. har lande som Thailand og Filippinerne mange lighedspunkter.

Jeg holder meget af Filippinerne, og det bærer denne bog forhåbentligt præg af. Men jeg er også hård i min kritik af det filippinske samfund som sådan - det er de mange spildte muligheders land. Jeg har lagt mig på linje med de store landsdækkende avisers meget kritiske skribenter ud fra devisen om, at den man tugter, elsker man. Siden 1996 har jeg besøgt landet gentagne gange, rejst over det meste af landet og alt i alt boet i landet svarende til godt og vel 2 år. Jeg har snakket kultur og vaner med et utal af filippinere og udlændinge bosat i Filippinerne, ligesom jeg har været en flittig læser af landets engelsksprogede aviser og fulgt nyhederne på TV.

Den enkelte læser, som skal på rejse til - og rundt i - Filippinerne, kan forhåbentligt få et indtryk af landet, der rækker ud over det, som langt de fleste rejsebøger præsenterer. Så denne bog drejer sig på ingen måde om, hvad du kan se, hvordan du kan komme fra det ene sted til et andet billigst muligt, eller hvilke hoteller og gæstehuse du kan frekventere. Den er skrevet til de læsere, der har et ønske om at nå til en lidt dybere forståelse af landet, og som har lyst til at lade sig styre af en oprigtig nysgerrighed for landet og dets befolkning.

Når man som rejsende kommer til et andet land, bedømmer man selvfølgelig det, som man ser og oplever, med danske øjne. Sådan må det være i første omgang. Det er jo det, der gør det spændende at rejse, at mange ting er så forskellig fra det, som man er vant til.

Turister reagerer typisk på 2 måder i Filippinerne. Den første - og største - gruppe af turister synes, at Filippinerne bare er så smuk og dejlig, og at filippinerne smiler hele tiden og er noget så søde og rare. Sådanne turister forholder sig ikke til landet, dets befolkning og kulturen - de er tilfredse med et ganske overfladisk kendskab til landet. Anden gruppe af turister beklager sig det meste af tiden over alt det, som ikke fungerer som derhjemme. Begge grupper af turister ser og oplever kun med rene danske øjne.

Hvis du virkelig vil opleve og forstå Filippinerne, er du nødt til at gå bag om alle smilene og al overfladen - og den er der meget af. Du må stille alle hvorfor-spørgsmålene og søge svar, der giver dig mulighed for at forstå landet og dets befolkning - sådan som de forstår sig selv. Du bliver mange oplevelser rigere, hvis du rejser på denne måde. Samtidig får din tilværelse nye perspektiver, når du kommer hjem igen. Når du levende interesserer dig for andre måder at leve på, forbliver du ikke upåvirket. Du vil opdage, at du også har forandret dig. Men vær forberedt på, at du bliver gal, skuffet, irriteret og frustreret, når du begynder at fornemme, hvordan det hele fungerer. Det er jeg blevet mange gange, og så har jeg for en periode valgt den mere overfladiske tilgangsvinkel til landet. Skiftevis har jeg elsket landet og forbandet det langt væk.

Mange filippinere - specielt de intellektuelle og de ældre - er bekymret for, om de kan opretholde deres kultur, sædvaner og skikke, når turisme, fjernsyn m.v. er med til at påvirke specielt den unge generation. Derfor bør du selvfølgelig huske på, at du er gæst i deres land - du bør respektere deres kultur, så længe du opholder dig i landet. Det er på ingen måde din opgave at “reformere” dem.

I bogen har jeg blandet det danske sprog med engelske, spanske og filippinske udtryk - sådan som du i Filippinerne vil opleve, at filippinerne blander deres eget sprog med især det engelske sprog. Jeg håber ikke, at du som læser lader dig irritere af det.


Indhold

Forord - Filipino/filipina - pinoy/pinay - Hvordan er filippinerne? - Afslappet livsstil - Ansvar - familie eller stat - Araw ng Kagatingan - Bahala na - Balut - Bankkonto - Barangay - Basura - Befolkningstilvækst - Billard - en folkesport - Billig sprut og smøger - Blufærdighed - Breadwinner - Brownouts (blackouts) - Børneopdragelse - Bøsser og lesbiske - Crab-mentality - Den filippinske sangfugl - Domstolene - Dovenskab - Drikkepenge - Dødsstraf - Eat Bulaga - EDSA I og II - Eksport af arbejdskraft - Familien -Familieplanlægning - Fedme og junkfood - Feudalisme - Film - Flaget - Flyv rundt i Filippinerne - Flyveturen - Danmark-Filippinerne - Fodbold - Fortove - Frederik (og Nina) - Fulde mennesker - Grusomme forbrydelser - Gudsfrygt - Hospitalsbehandling - Hvad gik galt? - Hvide løgne - I’m ashamed - I’m shy - Imitatorer - Jeepney - Jose Rizal - Journalister - Jueteng - Julen - Julen varer længe - Kidnapninger -Kommission - Kommunisme og NPA - Korruption - Kritik - Kvinder i politik - Lacson - Lappeløsninger -Lønninger - Mabait - Mango - Marcos - Memorizing - Mentalitet - Militæret - Mobiltelefon - Modus operandi - Muslimer - NAIA 3 - Nepotisme - Nyheder på filippinsk - Nytår - Omskæring - Overlevelseskultur - Pandesal - Pas til en filippiner - Pasalubhong - Pesos-bytteri - Pesos på lommen - Personfiksering: Rico er død - Politiet - Politik - Pogi-points - Pyramide scam - Religion - Risterasserne i Banaue - Road scam - Sari-sari store - Selvkontrol - Sex-skandaler i kirken - Shabu - Sharon Cuneta - Sikkerhed først? - Simple - Sir - Skibskatastrofer - Skilsmisse på filippinsk - Skrankepaver og kontormiljø -Skønhedskonkurrencer - Smerte og frelse - Sommer - Sotelo - Sparetip - Sport-Asian Games 2002 - Sprog - Squatters - Statsform - oligarki? - Støjende adfærd - Sult og underernæring - Svindel og humbug -Sæbeoperaer - The thriller in Manila - Til tiden - Trike, Sir - Tsismis - Turisme - Tålmodighed - Undervisning og uddannelse - USA - Yabang - Ærbarhed - Øgenavne - Økonomi - Ønske om at udvandre - Vidste du, at ... - IDS - et dansk projekt - Karl E. Eriksen

Viden om: Thailand, 1997

Bogen kan lånes på mange biblioteker. 

Forord

Sjældent har jeg oplevet et så modsætningsfyldt land som Thailand. Et land med en storslået natur og tilsyneladende evigt smilende mennesker, men samtidigt et land med en stor relativ fattigdom (folk dør ikke af sult) og masser af korruption. Efter et første ophold i Thailand i efteråret 1995 blev min nysgerrighed pirret. Jeg vidste godt dengang, at mine umiddelbare tolkninger af virkeligheden, som jeg så og oplevede den, ikke holdt. Men at opgaven med at fortolke og forstå viste sig at blive en rimelig sej omgang, havde jeg nok ikke forestillet mig. Det blev den - først og fremmest fordi min forestillingsverden kun i begrænset omgang kunne finde anvendelse i min indkredsning af, hvad thai’erne er for nogle størrelser.

Jeg må straks tilstå læseren, at jeg kun i begrænset omfang har lavet selvstændige studier af Thailand. Jeg har rejst rundt i det meste af Thailand, opholdt mig i flere mindre landsbyer og levet med lokale thai’ere. Min opgave har ikke været at lave ny forskning eller det, der ligner. Derimod har jeg anset det for min opgave at formidle den viden og indsigt, som andre allerede har opnået - selvfølgelig krydret med mine egne oplevelser. Nogle af mine kildeforfattere har opholdt sig i landet i relativt mange år.

Der kan ikke gives noget fuldstændigt billede af Thailand, og det kan der vel, når det kommer til stykket, kun af meget få lande. For mig og mange andre, der har oplevet og studeret Thailand, dets kultur og dets befolkning, er der dog ingen tvivl om, at Thailand er et uhyre kompliceret land at analysere og beskrive, fordi landet og dets befolkning er så forskellig fra os. Jeg må derfor advare læseren om at tage mine udlægninger for andet end et beskedent bidrag til forståelsen af landet og dets befolkning.

Thailand har i mange år - måske altid - været et åbent land, der tog det, som kunne bruges af det udefrakommende, adapterede det og lod resten ligge. Det er en af grundene til, at landet er svær at analysere og forstå. Det, der tilsyneladende ser ret kinesisk eller europæisk ud i sin fremtrædelsesform, kan og må ikke forstås ud fra kinesiske eller europæiske referencerammer. Ihvertfald ikke, hvis man ønsker at forstå thai’erne.

Den enkelte læser, som skal på rejse til Thailand, kan forhåbentligt få et indtryk af landet, der rækker ud over det, som langt de fleste rejsebøger præsenterer. Så denne bog drejer sig på ingen måde om, hvad du kan se, hvordan du kan komme fra det ene sted til et andet billigst muligt, eller hvilke hoteller og gæstehuse du kan frekventere. Den er skrevet til de læsere, der har et ønske om at nå til en lidt dybere forståelse af landet, og som har lyst til at lade sig styre af en oprigtig nysgerrighed for landet og dets befolkning.

Når man som rejsende kommer til et andet land, bedømmer man selvfølgelig det, som man ser og oplever, med danske øjne. Sådan må det være i første omgang. Det er jo det, der gør det spændende at rejse, at mange ting er så forskellig fra det, som man er vant til.

Turister reagerer typisk på 2 måder i Thailand. Den første - og største - gruppe af turister synes, at Thailand bare er så smuk og dejlig, og thai’erne smiler hele tiden og er noget så søde og rare. Sådanne turister forholder sig ikke til landet, dets befolkning og kulturen - de er tilfredse med et ganske overfladisk kendskab til landet. Anden gruppe af turister beklager sig det meste af tiden over alt det, som de ikke forstår. Begge grupper af turister ser og oplever kun med rene danske øjne.

Hvis du virkelig vil opleve og forstå Thailand, er du nødt til at gå bag om alle smilene og al overfladen. Du må stille alle hvorfor-spørgsmålene og søge svar, der giver dig mulighed for at forstå landet og dets befolkning - sådan som de forstår sig selv. Du bliver mange oplevelser rigere, hvis du rejser på denne måde. Samtidig får din tilværelse nye perspektiver, når du kommer hjem igen. Når du levende interesserer dig for andre måder at leve på, forbliver du ikke upåvirket. Du vil opdage, at du også har forandret dig.


Indhold
Forord - Thai - Hvordan er thai’erne? - Buddhisme - Børneopdragelse - Elefanten - Familien - Flaget - Flerkoneri - Generøsitet - Guld - Hoved og fødder - Hænderne - Impotens - Kongefamilien - Kriminalitet - Kritik - Kvinden - Land og by - Løn - Mad - Magt og hierarki - Mai pen rai - Manden - Mechai - Medfølelse - Misbrug - Munkene - Overlevelseskultur - Politik - Presse - Prostitution - Præsentation - Renlighed - Samvær - Siam - Siamesiske katte - Siamesiske tvillinger - Sjov og ballade - Skilsmisse - Skoene af - Skolegang - Smiger - Smilet - Songkran - Spillelidenskab - Spåmænd - Status og respekt - Syn på vesterlændinge - Tabe ansigt - Tak - Tiltaleformer og hilsner - Tolerance - Trafik - Turisme - Tålmodighed - Venskab - Vise følelser - Ærbarhed - Økonomi - Åndetro - Landsbyophold - Anvendte kilder